Bidens avskjedstale: Et dystert farvel


Publisert: 18. januar 2025

Kategori: Uncategorized

Forfatter: NordicPressCenter



Del denne artikkelen:


 

Joe Biden advarede onsdag aften i en dyster afskedstale som præsident om trusler mod det amerikanske demokrati. Reaktionerne afspejler som forventet den dybt polariserede karakter af den politiske diskurs i Amerika.

Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center

Den afgående præsident reflekterede over sin regerings resultater. Han udtrykte som forventet stolthed over den nyligt indgåede våbenhvile i Gaza, som han har samarbejdet med Trumps indkommende hold om.

Men han udtrykte først og fremmest en dyb bekymring for verden og, som han sagde det, fremkomsten af en “ny gruppe af stenrige oligarker,” som har en uhørt magt og mulighed for at ødelægge et USA, som Biden gjorde meget ud af at understrege, at han ellers fortsat har tillid og kærlighed til. Og som han tror vil overleve alle indre storme.

Ikke desto mindre er det nu op til vælgerne at passe på det amerikanske demokrati, sagde han – uden nogensinde at nævne Donald Trumps navn.

Biden har bestemt heller ikke umiddelbart meget at smile over. Han stopper på posten med uhørt lave popularitetstal omkring de 30 %. Samtidig kan han dog glæde sig over, at han afleverer en bomstærk økonomi til sine efterfølger.

Efter talen tog kommentatorerne fat.

De positive roste hans fokus på demokratiske værdier og advarslen om fremvæksten af et oligarki og så den del af talen som en rettidig opfordring til at beskytte de amerikanske demokratiske principper. Hans henvisning til en tidligere berømt afskedstale afholdt af præsident Eisenhower, der advarede mod det militærindustrielle kompleks, blev bemærket som et vellykket forsøg på at skabe en historisk parallel.

Partifællerne slog efterfølgende ring om præsidenten og roste hans præstationer inden for lovgivning om infrastruktur, initiativer til ren energi og fremstilling af halvledere – alle betydelige skridt mod at modernisere den amerikanske økonomi og tackle klimaforandringerne.

Talen kan ses som et spejlbillede af et komplekst præsidentskab, hvor hovedpersonen aldrig skulle have stillet op igen

Men der var som forventet også en del kritik, især af talens levering, hvor flere bemærkede øjeblikke, hvor Biden tilsyneladende slørede ord og snublede over sætninger, hvilket fik talen til at fremstå usammenhængende. Andre fremhævede en uklædelig tendens til selvros, og det er ikke nogen hemmelighed, at Biden på det seneste har været optaget af, hvordan hans “legacy” vil blive beskrevet af historikerne.

Demokraterne har ikke gjort meget for at mindske uligheden i USA
Selv er jeg ikke sikker på, at advarslen mod oligarker eller kleptokrater var velvalgt.

Biden hentydede klart til tech-milliardærerne, efter ikke blot Elon Musk, men også Mark Zuckerberg og Jeff Bezos har indyndet sig hos Trump på forskellige måder på det sidste i takt med andre dele af Silicon Valley.

Men dels giver det aldrig rigtig pote i USA at tale succesrige erhvervsledere ned, dels voksede uligheden og andelen af stenrige mennesker støt også under Obama – og under Biden selv. Jeg har ikke set stærke lovinitiativer under Biden, der bevidst har sigtet mod øget lighed i formuer og indtægt. Der var dele af “Inflation Reduction Act,” som skabte flere grønne jobs og begrænsede inflationen – hvilket var godt. Der var en fin aftale sidste år, som reducerede medicinpriserne for folk med kroniske sygdomme.

Demokraterne har ikke været et parti, der for alvor har kæmpet for de svageste/fattigste amerikanere, og som Kamala Harris’ kampagne også viste, har partiet en pæn portion af USA’s rigeste med sig fortsat. Og der har ikke lydt lignende advarsler fra Biden & co., når mangemilliardærerne blot er enige med dem.

Alt i alt tror jeg ikke, talen vil gå over i historien som en af de “store afskedstaler.”

Reaktionerne afspejler selvsagt den dybt polariserede karakter af den politiske diskurs i Amerika.

Den kan også ses som et spejlbillede af et komplekst præsidentskab, hvor hovedpersonen aldrig skulle have stillet op igen, og nu vil gå over i historien som manden, hvis personlige forfængelighed ødelagde muligheden for et demokratisk primærvalg og dermed banede vejen for Trump 2.0.

https://pov.international/farvel-joe-biden-afskedstale-selvros/

 

Annegrethe Rasmussen er sjefredaktør og medgründer av POV International og styremedlem i Nordic Press Center. Hun er også  amerikansk korrespondent, forfatter og en ivrig samfunnskommentator. Hun har skrevet en rekke artikler og bidratt til mange TV- og radioprogrammer samt flere bøker; sist som medforfatter av den mest brukte læreboken i danske videregående skoler om Amerika, USAs Challenges (2012, 2016, 2020, 2024). Hun har jobbet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC og New York. Hun har sittet i redaksjonsrådet for Weekendavisen som politisk redaktør (1997-99) og vært sjefredaktør for Berlingske Søndag (1999-2001).

 

 

 

 

 

 


Les også