Publisert: 2. mars 2025
Forfatter: NordicPressCenter
SAMMENBRUD I WASHINGTON // ANALYSE – Hvad der skulle have været et afgørende diplomatisk møde mellem USA og Ukraine fredag, udviklede sig til en ekstraordinær offentlig konfrontation mellem præsident Donald Trump, vicepræsident J.D. Vance og Ukraines præsident. Europæiske ledere så på i chok, mens Zelenskyj blev irettesat og afbrudt for åben tv-skærm. Den store vinder efter sammenbruddet sidder i Moskva.
Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center
PARIS – Et historisk diplomatisk sammenbrud ikke bare for Ukraine, men for hele den vestlige verden og efterkrigstidens verdensorden, udspillede sig fredag i den amerikanske hovedstad.
“Har du sagt tak, bare én eneste gang?” lød det anklagende fra J.D. Vance til Zelenskyj. “Du leger med Tredje Verdenskrig”, tilføjede Trump.
Ukraines præsident Zelenskyj var ankommet til Washington D.C. for at underskrive en aftale om amerikansk adgang til Ukraines mineraler og sjældne jordarter, men under et pressemøde eskalerede uenighederne.
Trump og Vance udfordrede den ukrainske præsident om krigens håndtering, Ukraines krav om fortsat amerikansk støtte og det, som Trump beskrev som Zelenskyjs modvilje mod at forhandle med Rusland. De højlydte uenigheder kulminerede med, hvad man dårligt kan beskrive som andet end en historisk skideballe afgivet for åben skærm og bevidnet af hele verden af præsident Donald Trump og J.D. Vance rettet mod Zelenskyj, der havde svært ved at få et ord indført ved slutningen af mødet.
“Har du sagt tak, bare én eneste gang?” lød det anklagende fra J.D. Vance til Zelenskyj. “Du leger med Tredje Verdenskrig”, tilføjede Trump.
Mødet endte med, at Trump efterfølgende via sin nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, angiveligt bad Zelensky jage den ukrainske delegation ud af Det Hvide Hus – en ikke tidligere set afvisning af en allieret i krig.
Trumps umiddelbare kommentar efter det dramatiske møde var imidlertid typisk for hans stil:
“This is going to be great television,” sagde han. Og det fik han ret i.
Kernen i konflikten var Zelenskyjs afvisning af at støtte Trumps ønske om forhandlinger med den russiske præsident Vladimir Putin, det ukrainske ønske om amerikanske sikkerhedsgarantier samt fiaskoen med at færdiggøre en mineralhandelsaftale
Mødet var skelsættende både i sin tone og på grund af dets konsekvenser. Som den britiske avis The Guardian skrev efterfølgende i en artikel med titlen “Diplomacy dies on live TV as Trump and Vance gang up to bully Ukraine leader”:
“The captain of the Titanic probably assured his passengers that this would make a great movie some day … Never before has a US president bullied and berated an adversary, never mind an ally, in such a public way. Of course reality-tv-star and wrestling fan turned US president had it all play out on television for the benefit of his populist support base – and a certain bare-chested chum in the Kremlin.”
Kernen i konflikten var Zelenskyjs afvisning af at støtte Trumps ønske om forhandlinger med den russiske præsident Vladimir Putin, det ukrainske ønske om amerikanske sikkerhedsgarantier samt fiaskoen med at færdiggøre en mineralhandelsaftale, der ville have givet amerikanske virksomheder større adgang til Ukraines enorme reserver af sjældne jordarter og litium. Disse ressourcer er afgørende for den globale teknologi- og energiproduktion og udgør en strategisk brik i Ukraines genopbygning efter krigen.
Uenigheden mellem Trump og Zelenskyj udspringer af tre centrale spørgsmål:
Trumps ønske om forhandlinger med Rusland – Zelenskyj afviste at støtte en hurtig diplomatisk løsning, der ville indebære territoriale indrømmelser til Rusland.
Spørgsmålet om taknemmelighed – Trump kritiserede ifølge kilder under mødet flere gange Zelenskyj for ikke at være “taknemmelig nok” for tidligere amerikansk militærhjælp, et tema, der går tilbage til Trumps første præsidentperiode, hvor en telefonsamtale mellem de to præsidenter førte direkte til Trumps første rigsretssag med anklagen om at have opfordret Zelenskyj til at finde “snavs på familien Biden” som modydelse for fortsat amerikansk militær og økonomisk støtte. Det har Trump ikke glemt, og han henviste flere gange til The Russia Hoax under pressemødet, ligesom J.D. Vance skosede den ukrainske præsident for at have været til stede ved et møde i oktober 2024 til fordel for den demokratiske valgkampagne.
Handelsaftalen om mineraler – Ukraine afviste at underskrive en amerikansk-favoriseret aftale om sjældne jordarter, hvis ikke en form for amerikansk sikkerhedsgaranti var inkluderet, hvilket angiveligt frustrerede Trump, der ønskede at fremvise en økonomisk diplomatisk succes.
Ved slutningen af mødet gjorde Trump det klart, at yderligere militærhjælp ikke ville blive givet, medmindre Ukraine ændrede sin tilgang væsentligt.
Senator Lindsey Graham fordømte Zelenskyjs opførsel som “respektløs” og satte spørgsmålstegn ved, om fremtidige møder med ham var en god idé.
Den planlagte fælles pressekonference blev aflyst, og Zelenskyj forlod Washington uden en aftale.
Mødet udløste øjeblikkelige en strøm af reaktioner fra amerikanske politikere, europæiske allierede og fra Moskva.
Blandt amerikanske politikere fulgte reaktionerne partiernes skillelinjer – plus de ‘frafaldne’ Never Trumpers fra det gamle republikanske parti.
Den demokratiske senator Richard Blumenthal kaldte mødet en “ydmygelse af en allieret i kampen for demokrati.” Senatets minoritetsleder Chuck Schumer beskyldte Trump for at “gentage Kremls propaganda” og give Putin en strategisk sejr.
Det tidligere republikanske kongresmedlem Liz Cheney skrev på X:
“Generationer af amerikanske patrioter fra vores revolution og frem, har kæmpet for de principper, som Zelenskyj risikerer sit liv for at forsvare.”
“Men i dag angreb Donald Trump og J.D. Vance Zelenskyj og pressede ham til at opgive sit folks frihed til KGB’s krigsforbryder, som invaderede Ukraine. Historien vil huske denne dag – hvor en amerikansk præsident og vicepræsident forrådte alt, hvad vi står for.”
Omvendt roste flere republikanske profiler Trumps håndtering: Den nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz kritiserede Zelenskyj for at udvise “mangel på respekt” over for USA’s bidrag til Ukraines forsvar, og senator Lindsey Graham fordømte Zelenskyjs opførsel som “respektløs” og satte spørgsmålstegn ved, om fremtidige møder med ham var en god idé.
Trump selv slog fast på Truth Social:
“…jeg har bestemt mig for, at præsident Zelenskyj ikke er klar til fred, hvis USA er involveret,” lød det.
Annegrethe Rasmussen er sjefredaktør og medgründer av POV International og styremedlem i Nordic Press Center. Hun er også amerikansk korrespondent, forfatter og en ivrig samfunnskommentator. Hun har skrevet en rekke artikler og bidratt til mange TV- og radioprogrammer samt flere bøker; sist som medforfatter av den mest brukte læreboken i danske videregående skoler om Amerika, USAs Challenges (2012, 2016, 2020, 2024). Hun har jobbet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC og New York. Hun har sittet i redaksjonsrådet for Weekendavisen som politisk redaktør (1997-99) og vært sjefredaktør for Berlingske Søndag (1999-2001).