Publisert: 6. mars 2025
Forfatter: NordicPressCenter
TRUMPS TALE // ANALYSE – Donald Trump holdt sin tale til den fælles samling i Kongressen natten til onsdag. Talen formåede at favne bredt og være skarp samtidig, et politisk og retorisk mesterstykke i sig selv. Talen mindede om et MAGA-rally og fastcementerede hans budskaber om økonomisk protektionisme, et skarpt udenrigspolitisk skift og en ny rolle for den føderale regering. Den udløste buhen i salen og skarpe partipolitiske reaktioner bagefter.
Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center
“America is BACK. På 34 dage har vi opnået flere resultater, end alle andre regeringer har fået gennemført på 4 år”.
Sådan lød det karakteristisk ubeskedent og indledningsvis, da præsident Trump talte for a Joint Session of Congress tirsdag aften i Washington, D.C. (talen var ikke en “State of the Union”, som flere danske medier kaldte den. SOTU holdes først i det andet år og fremover i en præsidents embedsperiode).
Trump sagde i talen, at ”21 millioner illegale indvandrere” kom til USA under Joe Biden. Udover at der kun er 11 millioner udokumenterede immigranter i USA, er tallet, der kom ind under den demokratiske præsident maksimalt 2.2 millioner. Hvilket i øvrigt er alt rigeligt som eksempel på Bidens nok største indenrigspolitiske fadæse.
Talen, der er en fast tradition, var imidlertid på ingen måde en traditionel tale til Kongressen eller nationen, der som regel har rakt hen over midten og talt til ‘alle amerikanere’. Men den var til gengæld en ægte Trump Classic, hvilket betyder bramfri populisme, skamløs selvros og nøje udmålte doser af udbrud og budskaber, der er skræddersyet til MAGA-basen og til TV.
Den høj-oktane populistiske stil får mange – både hos Demokraterne, i de store amerikanske medier og især i Europa – til at rase, gyse eller fortvivles alt temperament, men der kan ikke være tvivl om, at kommunikationsformen og den specifikke retorik er effektiv – uanset at talen indeholdt så mange usandheder og direkte løgne, at flere amerikanske medier måtte lave store faktatjek separat.
Blot et enkelt eksempel rækker her: Trump sagde i talen, at ”21 millioner illegale indvandrere” kom til USA under Joe Biden. Udover at der kun findes ca. 11 millioner udokumenterede immigranter i USA alt i alt, er tallet, der kom ind under den demokratiske præsident maksimalt 2.2 millioner. Hvilket i øvrigt er alt rigeligt, kunne man mene som eksempel på Bidens nok største indenrigspolitiske fadæse. Men Trumps tal er selvsagt mere chokerende – om end usande.
Men effektivt er det som sagt. Fra vinderbudskabet om at stoppe den ulovlige immigration fra valgkampen – they said it demanded an act of Congress but it turned out, that all it took was a new President – til tårefrembringende beskeder til indbudte gæster, hvor en familie fik beskeden om, at en plads fremover ville blive opkaldt efter deres døde datter via en Executive Order til en gymnasieelev, som fik besked om, at han var optaget på den eftertragtede officer uddannelse på West Point – glæden over den hårde, men retfærdige og gavmilde præsident ville ingen ende tage.
Bortset naturligvis i den anden side af salen, hvor demokraterne sad- og hvor de fleste af kvinderne var klædt i feministisk pink, nogle med T-shirts, hvor der stod ”Resist” som en visuel protest. I starten af talen buhede kongresmedlem Al Green så højlydt i en protest over planlagte nedskæringer af Medicaid (sygesikring til de fattigste amerikanere), at han blev eskorteret ud af salen, hvilket også var højest usædvanligt.
Musk var til stede – i jakkesæt i dagens anledning – og sås flere gange klappe og rejse sig op med næverne i vejret.
Det meste af talen, der i øvrigt var den længste af sin slags nogensinde – 100 minutter – var viet til økonomi og tog udgangspunkt specifikt de nye tariffer, som trådte i kraft overfor hhv. Canada, Mexico og Kina samme dag, tirsdag.
Der var også flere opmuntrende shout-outs til både Big Tech og til Elon Musks oprydning i centraladministrationen (der for det meste ligger ude i delstaterne og ikke i Washington) med – igen – en syndflod af faktuelt forkerte tal. “The days of rule by unelected bureaucrats are over”, lød det, hvilket flere efterfølgende ironiserede over på TV, eftersom Musk netop ikke er valgt til sin rolle.
Igen blot ét eksempel: Trump (og Musk) hævder jævnligt, at der udbetales Social Security, folkepension, til amerikanere, der for længst er døde. ”Over 120 år gamle”, lyder det spydigt. Men i en ændring af Social Security fra 2015 fremgår det, at ingen får udbetalt offentlige ydelser efter den alder. Musk var til stede – i jakkesæt i dagens anledning – og sås flere gange klappe og rejse sig op med næverne i vejret – begge denne gang, ikke kun en udstrakt hånd.
Talens kerne: En stærk økonomi og toldsatser beskytter nationens sjæl
Økonomisk protektionisme har været et af de to ben, som Make America Great Again er marcheret fremad på lige siden 2015, hvor Trump meldte sin ankomst i den daværende valgkamp. Og i tirsdagens tale præsenterede han da også sine nye toldpolitikker som afgørende for USA’s økonomiske vækst.
Han forsvarede de nye toldsatser rettet mod Kina, Mexico og Canada og argumenterede for, at de er nødvendige for at beskytte amerikanske arbejdspladser og produktion.
Trump hævdede, at disse toldsatser har “bragt tusindvis af job tilbage” og styrket den indenlandske industri.
Han erklærede også, at USA fremover ikke vil forny visse handelsaftaler, medmindre de indeholder stærkere beskyttelse af amerikanske arbejdere.
Og dermed var beskeden klokkeklar: en direkte fortsættelse af Trumps America First-økonomiske politik, der prioriterer indenlandsk industri frem for globalt handelssamarbejde. Den langsigtede effekt af toldsatserne er dog usikker, især hvis de gengældelsesforanstaltninger fra handelspartnerne, der kommer og for visse landes vedkommende allerede er startet, vil føre til prisstigninger for de amerikanske vælgere.
Det er en 180 grader ændring af USA’s sikkerheds- og udenrigspolitik, og hvis Trump ender med en fredsaftale, der favoriserer Rusland, kan det ikke blot skabe fortsatte spændinger med NATO-allierede men også potentielt ende med en sprængning af samarbejdet.
Man må retfærdigvis også tilføje, at Trumps påstand under talen om, at USA’s fentanylproblemer kommer fra ”Canada og Mexico” er fuldkommen uden bund i virkeligheden. Som Justin Trudeau også sagde i en tale han holdt mandag. Under én procent af den fentanyl, som findes (der er registeret) kommer fra Canada. Mexico er en større synder med velkendte narko-karteller og bander.
Trump kom med en betydelig udenrigspolitisk udmelding om krigen i Ukraine undervejs, hvor han antydede diplomatiske fremskridt:
Han læste uddrag højt af et brev fra Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, hvoraf det fremgik, at Ukraine er klar til fredsforhandlinger. Det er klart, at han efterfølgende agter at hævde, at det påståede kursskifte udelukkende er fremkommet efter pres fra ham selv og herunder hans optræden i sidste uges nedsmeltning i Det Ovale Værelse.
Trump hævdede også, at Vladimir Putin også er parat til en aftale med USA i rollen som mægler. Europa blev ikke nævnt som partner, hvilket selvsagt er helt med overlæg.
Han foreslog også en revurdering af USA’s støtte til Ukraina, hvor han prioriterer en ”forhandlet løsning” frem for fortsat militærhjælp, der p.t. er sat på pause.
Endelig fremhævede han den nye “kritiske aftale om Ukraines mineraler”, der kobler økonomiske ressourcer til geopolitik og som Zelenskyj har sagt, han er klar til at underskrive.
Kursskiftet fra Bidens politik kan nærmest ikke overdrives. Det er en 180 grader ændring af USA’s sikkerheds- og udenrigspolitik, og hvis Trump ender med en fredsaftale, der favoriserer Rusland, kan det ikke blot skabe fortsatte spændinger med NATO-allierede men også potentielt ende med en sprængning af samarbejdet.
Set mere positivt kan det dog også ende med en ændret vestlig forsvarsalliance, hvor Europa spiller en langt tungere, ledende rolle med betydelig større forsvarsbudgetter. Trumps eget take på kursændringen handler selvsagt om, at han er den eneste person i verden, der er stærk nok til at skabe fred og at, som han siger, if you want to end wars, you have to talk to both sides.
I talen kom Grønland også op, hvilket man selvsagt havde håbet ikke ville ske i København. Men for alle, der havde drømt om, at Arktis ville drukne i prioriteringerne om Gaza, Ukraine og toldsatser, var talen et koldt brusebad.
Grønland er, slog Trump fast “strategisk vital for amerikansk sikkerhed og økonomi.”
Han foreslog en ”ny arktisk strategi med fokus på militær ekspansion og udvinding af naturressourcer”.
Selvom talen intet indeholdt om militær magt eller det gamle forslag at ”købe Grønland” var indholdet al rigeligt til at fremkalde rynkede bryn og pander i det danske, eftersom appellen om, at grønlænderne selv bestemmer, om de har lyst til at knytte sig til USA, er sværere at tackle for den danske regering. At ”Grønland tilhører grønlænderne”, er jo netop også budskabet fra statsministeren.
Trumps transaktions- og ressourcebaserede udenrigspolitik, hvor økonomisk sikkerhed kobles til strategisk kontrol af land, vil med andre ord ikke kun blive tydelig i Gaza (hvor forslaget om at skabe ’Mellemøstens Riviera’ uden palæstinensere har skabt både raseri og furore i hele regionen) og Ukraina – den voksende betydning for USA af Arktis vil sandsynligvis føre til øget amerikansk tilstedeværelse, uanset hvordan denne kommer til at se ud.
Trumps ord om Grønland, der selvsagt er interessante for POV’s danske læsere, lød i deres helhed sådan:
And I also have a message tonight for the incredible people of Greenland. We strongly support your right to determine your own future, and if you choose, we welcome you into the United States of America.
We need Greenland for national security and even international security. And we’re working with everybody involved to try and get it. But we need it really for international world security. And I think we’re going to get it. One way or the other, we’re going to get it.
We will keep you safe. We will make you rich. And together we will take Greenland to heights like you have never thought possible before.
It’s a very small population, but very, very large piece of land and very, very important for military security.
Udover økonomien har den stramme immigrationspolitik været drivkraften i MAGA-bevægelsen. Trump kaldte USA’s sydlige grænse for en ”krisezone”, hvor han allerede fra dag ét i sit præsidentskab erklærede en “national nødsituation”.
Budskabet om nødsituationen blev gentaget og Trump lovede fortsat øgede deportationer og strengere indrejsepolitikker.
Han fremhævede, at grænsekrydsningerne er faldet markant under hans regering.
Han bekræftede sine velkendte planer om en udvidelse af grænsemuren og brug af mere overvågningsteknologi.
Og dagen efter talen – onsdag i denne uge – begav vicepræsident J.D. Vance sig så til Texas for at følge op på immigrationspolitikken sammen med både forsvarsminister Pete Hegseth og chef for efterretningstjenesterne, Tulsi Gabbard.
Kampen mod den illegale immigration var central for Trumps valgsejr, og emnet fyldte også godt i talen til Kongressen.
Efterfølgende kunne seere over hele USA lytte til Demokraternes mod-tale. Det er altid op ad bakke for oppositionen med den tale, der ikke har al den pomp og pragt, som præsidentens store taler i Kongressen nyder godt af.
Medlem af Kongressen fra Michigan, Elissa Slotkin fik dog roser for sin tale, der gav en tidlig indikation om, at Demokraterne vil slå på amerikanernes fortsat dårlige privatøkonomi som deres mest effektive våben mod Republikanerne op til midtvejsvalget. Slotkin advarede bl.a. mod ”en kommende recession”.