Publisert: 7. november 2025
Forfatter: NordicPressCenter
USA // ANALYSE – Det amerikanske valg tirsdag var en veritabel blå tsunami – fra Virginia og New Jersey til Californien og New York samt flere lokale valg i bl.a. Pennsylvania. Men hvis Demokraterne vil fastholde deres fremdrift frem mod midtvejsvalget i 2026, skal partiet finde en vej, hvor det kan rumme både pragmatiske uafhængige forstadsvælgere og storbyens progressive i et ”stort telt”. Manhattan er ikke lig med resten af USA.
Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center
For alle danskere, der er interesserede i amerikansk politik, og som fulgte med i den såkaldte off-year-election tirsdag i denne uge, kan det være instruktivt at stille sig selv et tilsyneladende banalt spørgsmål, ikke om Amerika, men om det danske kommunalvalg om små to uger:
Kan en kandidat fra Enhedslisten, der fejrer triumfer fx på Nørrebro i København, mon også vinde i Tønder eller Ringkøbing-Skjern Kommune? Og kan man lære noget af den yderste venstrefløjs succes i København, hvis man skal vinde i de jyske landkommuner?
Svaret er selvsagt ”nej”, og spørgsmålet vil stort set alle voksne danskere nemt kunne svare på. For det første er de nævnte kommuner etablerede borgerlige højborge med over 60 % tilslutning til den blå blok. For det andet ved enhver dansker, at der også i vores lille land er en betydelig forskel i kultur, livsstil og socialklasser, hvis man sammenligner Københavns brokvarterer med byer i det jyske.
Nuvel – man kan stille præcis det samme spørgsmål, når det gælder de valg, der fandt sted over hele USA tirsdag i denne uge. Og især kan man stille det om valgresultatet i USA’s største by, New York City, hvor Zohran Mamdani, veltalende kampagnemager, demokrat og selvudnævnt socialist, vandt borgmesterposten og over night blev forvandlet til den nyeste darling og maskot for partiets progressive fløj. Mamdani blev med sejren også New Yorks første muslimske borgmester.
Mamdanis overbevisende sejr bygger på en græsrodsmobilisering, der startede i hans egen bydel, Queens, og som bredte sig via et dygtigt ground game og ferm brug af sociale medier, som skabte en bredere progressiv bølge i New York City.
Hans budskaber om økonomisk lighed, huslejekontrol, gratis busser og børnepasning samt klimaomstilling og solidaritet med marginaliserede grupper fandt genklang på tværs af New Yorks bydele med unge, akademisk uddannede og en solid dosis af flerkulturelle vælgere i front.
Samtidig har Mamdani formået at kombinere en lokal græsrodsorganisering med en national profil som en del af den nye socialistiske fløj hos Demokraterne; inspireret af figurer som Alexandria Ocasio-Cortez og Bernie Sanders. Den nyvalgte borgmester nød op til sit valg også godt af en svækket lokal partiorganisation og af, at mange vælgere ser ham som et ægte alternativ til det politiske establishment i en tid med voksende mistillid til partiets midte.
Så langt, så glimrende. Hvis vi ser bort fra vanskelighederne med at få valgløfterne implementeret – og der vil være mange både politiske, juridiske og økonomiske roadblocks fra starten – så er det vigtigt at huske det banale spørgsmål fra indledningen: New York City er ikke ”resten af Amerika”.
Og det er ikke kun, fordi det er en kæmpe storby – samtlige USA’s største byer er styret af Demokraterne. Men fordi New York simpelthen adskiller sig på samtlige områder – socialt, kulturelt, etnisk og dermed også politisk.
USA’s største by er hjem for 8,48 millioner indbyggere og et hav af racer, etniciteter og kulturer. Det er nok den by i USA, der minder mest om Europa og mindst om resten af USA. Og derfor kan man ikke automatisk kopiere en valgsejr der.
Demokraterne kan kort sagt ikke vinde hverken næste års midtvejsvalg eller præsidentvalget i 2028 ved blot at kopiere Mamdani.
Valgsejrene til trods er der fortsat betydelige spændinger i det demokratiske parti mellem de progressive (der peger på NYC-modellen) og de moderate (der fokuserer på at vinde svingvælgere)
Tværtimod tyder flere nye undersøgelser på, at Demokraterne tabte valget i 2024, både fordi de forsømte de to vigtigste emner – hverdagsøkonomi og immigration – og fordi de overfokuserede på identitetspolitiske sager, der udelukkende interesserer de yngre, hvide, velstående eller mest veluddannede og mest venstreorienterede vælgere. Som det politiske medie Semafor skrev i sidste uge:
”Democrats have badly weakened their party with left-leaning ideas and rhetoric, growing only with self-described ’white liberals’ while losing ground with other voters … 70% of voters think the Democratic Party is ’out of touch’. Most voters believe the party over-prioritizes issues like ’protecting the rights of LGBTQ+ Americans’, and ’fighting climate change’ while not caring about ’securing the border’ or ’lowering the rate of crime’.”
Hvad der virker i NYC, kan slå fejl i en forstad i Virginia, en mindre by i Georgia eller et arbejderklassemiljø i Midtvesten. Hvert område har sine dominerende smertepunkter og værdipolitiske horisonter.
Pointen er imidlertid slet ikke, at partiet ikke har brug for alle de unge aktivister eller de mange multikulturelle vælgere, for det har de i den grad.
Pointen er, at Demokraterne for at vinde skal bygge The Big Tent igen. Dette brede telt har partiet tidligere vundet på bl.a. med Bill Clinton og med Barack Obama, og for at få succes her skal man have brede koalitioner i både midtvesten og sydpå, plus at man skal tilbageerobre de mange arbejdervælgere, som har affordability som nøglen til deres stemmeafgivelse.
Til hans ros skal det siges, at Mamdani netop laserfokuserede på vælgernes privatøkonomi op til valgsejren. Og det gjorde de to moderate kvindelige guvernører, der også vandt i staterne New Jersey og Virginia, også.
Alt i alt havde Demokraterne således en markant og stærk valgaften med store sejre og brede gevinster også længere nede på stemmesedlen.
Ud over borgmesterposten i New York var de vigtigste resultater disse:
I Virginia vandt den moderate demokrat Abigail Spanberger, som tidligere har arbejdet i CIA, nemt guvernørvalget med omkring 15 procentpoint.
Også i Virginia vandt Demokraterne yderligere både justitsministerembedet (Jay Jones) og viceguvernørposten og udvidede deres flertal i House of Delegates med over ti pladser.
I New Jersey vandt endnu en moderat demokrat, Mikie Sherrill, guvernørvalget med cirka 13 point, og dermed overgik hun meningsmålingerne og forventningerne til sig markant.
Sherrill er tidligere helikopterpilot i den amerikanske flåde, føderal anklager og nuværende medlem af Kongressen, der repræsenterer New Jerseys 11. distrikt. Hun gjorde affordability og ”ansvarlighed” til de centrale elementer i sin kampagne, og hendes modstander, Jack Ciatarrello, turde ikke kritisere præsidenten overhovedet. Dermed gjorde han valget nemmere for Sherrill, der med stort held kaldte Ciatarrello for ”Trump of Trenton”.
I New Jersey udvidede Demokraterne også deres i forvejen store flertal i delstatsforsamlingen.
I Californien godkendte vælgerne en stor redistricting-foranstaltning (Proposition 50), som giver delstatsparlamentet lov til at optegne kongresdistrikter i de kommende valg, hvilket er en strukturel sejr for Demokraterne, der formentlig vil høste 5 ekstra valgsejre i kampen om Repræsentanternes Hus. Det er også et rygstød til guvernør Gavin Newsom, der anses for at være favorit som Demokraternes præsidentkandidat i 2028.
Yderligere sejre: I Georgia vandt Demokraterne to statslige pladser i the Public Service Commission. I Pennsylvania bevarede de kontrollen over alle tre pladser i delstatens højesteret.
Samlet set peger resultaterne på en bred ændring til Demokraternes fordel, samtidig med at Trumps personlige popularitet aldrig har været lavere. Blot 42 % synes om ham, mens 55 % ikke gør.
Som data-guru Nate Silver konkluderer i en artikel fra onsdag den 5. november:
” … As of today, Trump’s net approval rating has hit a new second term low of -10.8. …. He’s seen some less negative results from Morning Consult (net -5) and Clarity Campaign Labs (-6), but everything else looks rough: Verasight/Strength in Numbers: -15 Quinnipiac University: -14 YouGov/The Economist: -19 Ipsos/Reuters: -17 YouGov/Yahoo News: -16 Navigator Research: -16.”
Demokraterne vandt, men hvorfor?
Der er flere strukturelle og tematiske forhold, som forklarer de demokratiske valgsejres omfang:
1) Leveomkostninger og ”affordability”
På tværs af de demokratiske kampagner var ”cost of living” det bærende tema, og det gav pote især inden for bolig, energi og sundhed. Der er ikke noget nyt eller underligt i, at amerikanerne giver det parti, som sidder på magten (Republikanerne kontrollerer begge Kongressens kamre og Det Hvide Hus), ansvaret for deres dagligdagsproblemer. Det skete også i år.
2) Anti-Trump-effekten
Selvom off-year-valg som nævnt ofte begunstiger det parti, der ikke sidder i Det Hvide Hus, var udfordringen for Republikanerne denne gang mere akut. Dels er USA midt i den længste upopulære government shutdown nogensinde, dels er mange vælgere godt trætte af Trumps adfærd og stil, som man kan se på popularitetstallene. I både Virginia og New Jersey slog de to demokratiske kandidater da også fast, at valgene efter deres mening også kunne ses som en afstemning om præsidentens lederskab.
3) Bred deltagelse og energi bag højt fremmøde
Meget tyder på, at den demokratiske koalition mødte talstærkt op, ikke kun i traditionelle højborge, men også i forstæder og ikke-byområder. I Virginia trak Demokraterne flere uafhængige og forstadsvælgere til end ved valget i 2024. Ydermere vendte flere ikke-hvide vælgere ”hjem” til Demokraterne igen i alle de stater, der var valg i. Og ud over de enkeltstående valgsejre sikrede Demokraterne sig også strukturelle fordele — redistricting-sejren i Californien og de lovgivningsmæssige gevinster i Virginia – der giver dem løftestænger til de kommende midtvejsvalg.
Men selv om det er fristende for Demokraterne at se denne uges sejre som en blåstempling af en bestemt ideologisk model eller kampagneformel, er det afgørende at fastholde en ”big tent”-tilgang. Især bør partiet undgå fælden med at tro, at New York-modellen kan kopieres i resten af USA eller oversættes til en konkurrencedygtig appel i svingstater eller mere moderate valgkredse.
Historien viser også, at mange off-year-triumfer for oppositionspartiet er blevet fulgt af sværere tider. At vinde Virginia og New Jersey er ikke specielt imponerende – snarere en nødvendighed, der kan inspirere til at fastholde og udbygge flertal under mindre gunstige vilkår. Partiet skal med andre ord ikke overfortolke resultaterne som et fuldt mandat.
Valgsejrene til trods er der fortsat betydelige spændinger i Det Demokratiske Parti mellem de progressive (der peger på NYC-modellen) og de moderate (der fokuserer på at vinde svingvælgere). Den spænding er reel og kan svække partiet, hvis den ikke håndteres fornuftigt.
At Demokraterne klarede sig godt i et off-year i gunstige stater og i urbane rammer, er med andre ord ikke en garanti for vedvarende succes i 2026 eller 2028. Flere af sejrene var mod svage GOP-kandidater. At hvile på storbyernes selvtilfredse laurbær vil være uklogt. ”Big tent” skal være en reel driver ikke blot en parole, men et styrende princip for strategi, kandidatrekruttering, budskaber og regeringsførelse. Hvis det aktuelle momentum skal omsættes til politisk magt, kræves disciplin, koalitionsbygning og opmærksomhed på de forskelle, der definerer et splittet USA.
For Republikanerne er resultaterne omvendt lidt af et wake-up call. Om det kan føre til mere modstand mod præsidenten på de indre linjer, bliver interessant at følge med i. Partiet må i hvert fald som minimum aktivt genoverveje, om den tætte tilknytning til Trump og MAGA-brandet er et aktiv i svingstater og moderate områder, især når økonomi (leveomkostninger) dominerer.
Som den solidt konservative avis Wall Street Journal skriver i denne uge i en leder under overskriften, ”Democrats Start Their Comeback”, må resultatet ses som en advarsel til Republikanerne: ”A warning for the GOP from New Jersey and Virginia on affordability and Trump’s unpopularity … This time Democrats had the advantage of rallying voters upset at President Trump. Exit polls showed Mr. Trump’s approval rating at 44% in New Jersey and 42% in Virginia. The era of MAGA triumphalism should be over.”
Derudover er det klart, at kandidatens kvalitet også betyder noget: Svage kandidater eller uklare linjer, som man så i de republikanske kampagner i Virginia og New Jersey blev straffet, og fremover vil det næppe være tilstrækkeligt blot at være en Trump-loyalist for at stille op.
Annegrethe Rasmussen er sjefredaktør og medgründer av POV International og styremedlem i Nordic Press Center. Hun er også amerikansk korrespondent, forfatter og en ivrig samfunnskommentator. Hun har skrevet en rekke artikler og bidratt til mange TV- og radioprogrammer samt flere bøker; sist som medforfatter av den mest brukte læreboken i danske videregående skoler om Amerika, USAs Challenges (2012, LS����