Etter folkeavstemning i Virginia får demokraterne overtaket i Trumps kamp om å endre USAs valgkretser før mellomvalget

Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center

Amerikas politisk afgørende midtvejsvalg, hvor sammensætningen af landets lovgivende forsamling, Kongressen, afgøres, nærmer sig med hastige skridt. Valget finder sted 3. november.

Og tirsdag i denne uge tog Virginia et afgørende skridt for at modvirke, og muligvis overtrumfe, præsident Trumps nationale forsøg på at designe nye valgkredsgrænser til fordel for republikanerne. Processen kaldes for redistricting – en valgkreds hedder et district i USA.

Virginias delegation i Repræsentanternes Hus består i dag af seks demokrater og fem republikanere, men under det nye kort kunne fordelingen blive 10 mod 1.

Vælgerne godkendte ved en folkeafstemning med et snævert flertal på blot 51,6 % et demokratisk ændringsforslag til delstatens forfatning, der sætter Virginias uafhængige valgkredskommission ud af spillet, og giver lovgiverne direkte mandat til at implementere et nyt valgkort.

I dag repræsenteres Virginia i Repræsentanternes Hus af seks demokrater og fem republikanere, men under det nye kort kunne fordelingen blive 10 mod 1, fordi demokraterne har flertallet i delstatens lovgivende forsamling og har ændret valgkredsene, så deres eget parti er storfavoritter.

Redistricting er det amerikanske ord for processen, hvor staterne ændrer grænserne mellem valgkredse, hvilket normalt sker ved hvert ved årtis begyndelse, når den nationale folketælling afgør, hvor mange pladser hver stat har i Kongressen. Gerrymandering betegner den politisk motiverede manipulation af disse grænser til fordel for ét parti (AG).

Ændringen møder dog stadig juridiske udfordringer, så statens højesteret kan stoppe processen, men sker det ikke, har demokraterne et i hvert fald foreløbigt forspring i kampen om de fremtidige mandater i Repræsentanternes Hus, det nedre kammer i Kongressen i Washington.

Præsident Trump reagerede vredt efter valgresultatet og kaldte afstemningen for rigged (svindel) uden at komme med beviser herfor:

Florida kan være næste stat i rækken, og opfordringerne om at slå igen her for at genvinde det sandsynlige tab af sæder i Virginia kommer med styrke fra MAGA-røster i Trumps bagland.

Den republikanske guvernør Ron DeSantis har indkaldt lovgiverne til en ekstraordinær session næste uge for at behandle et forslag om nye valgkredse, der potentielt kan skaffe republikanerne yderligere mandater. Selv er han fortaler for en ændring, men mange af hans partifæller advarer om, at strategien er risikabel og kan give bagslag.

Hvorfor er det afgørende at ændre valgkredsene lige nu?

I dag kontrollerer republikanerne Repræsentanternes Hus i Washington med kun få mandaters flertal.

Partiet, der sidder på præsidentposten i Det Hvide Hus, mister typisk mandater ved midtvejsvalget. Det gælder under alle omstændigheder, men forventningen om, at republikanerne står til en større politisk afklapsning, er steget markant efter krigen i Iran startede. Krigen er upopulær i sig selv – ikke mindst i præsidentens egen base, der ikke har glemt valgløfterne om America First og No more Foreign Wars – men følgevirkningerne er endnu mere upopulære: stigende priser især på benzin.

Trump har, vanen tro, reageret aggressivt ved udsigten til et nederlag. Først og fremmest har han presset på siden 2025 for få sine partifæller i de stater, republikanerne dominerer, til at ændre valgkredsene midt i valgperioden, hvilket ellers normalt aldrig sker.

Hans rationale er og var enkelt og i øvrigt helt åbent lagt frem: Republikanerne kontrollerer flere statslige lovgivende forsamlinger, end demokraterne gør, og et koordineret og samlet træk kunne cementere partiets flertal i Repræsentanternes Hus, inden midtvejsvalgene overhovedet kom i gang. Win-win og en klassisk nulsums-tankegang, som Trump også bruger i udenrigs- og handelspolitikken: Institutioner og normer betragtes ikke som systemer med en egen indre logik eller med regler, der skal følges, men som magtredskaber, der er neutrale, indtil nogen bruger dem.

Trump truede direkte med at støtte nye såkaldte primary challengers, der ville stille op og potentielt udkonkurrere de siddende lokale kandidater, hvis disse stemte imod at ændre valgkredsene. Men præsidentens trusler virkede ikke – et flertal af Indianas lokale repræsentanter stemte imod ændringen.

Taktikken er lykkedes i visse stater og mislykkedes i andre. I Texas parerede de folkevalgte og guvernøren ordre, og de nye valgkredse kan give republikanerne fem ekstra mandater i valgkredse, som i dag er demokraternes. I andre republikanske stater har de folkevalgte sagt nej til præsidentens forlangender om at ændre valgkredsene i utide.

Indiana er det mest omtalte eksempel, fordi der har udspillet sig en dramatisk magtkamp, som har været meget omtalt i amerikanske medier. Trump truede direkte med at støtte nye såkaldte primary challengers, der ville stille op og potentielt udkonkurrere de siddende lokale kandidater, hvis disse stemte imod at ændre valgkredsene.

Men præsidentens trusler virkede ikke – et flertal af Indianas lokale repræsentanter stemte imod ændringen. Den frygt, der normalt får Trumps partifæller til at pakke sammen og gøre, hvad præsidenten siger, har en grænse. Og gerrymandering er så udemokratisk og upopulært, at det er en type sag, hvor lokale politiske hensyn kan trumfe loyaliteten overfor Det Hvide Hus. I delstaten Kansas skete det samme, uden at Trump nåede at fremsætte nogle trusler.

I Maryland (som demokraterne sidder på) har partiet selv blokeret for yderligere omfordeling i statens senat. Her er det dog sandsynligvis et spørgsmål om strategi snarere end principper: Maryland-demokraterne vurderer, at de risikerer at gøre eksisterende mandater mere sårbare, hvis de forsøger at presse den politiske citron. For gerrymandering er et tveægget sværd: Jo mere aggressivt et parti optegner valgkredse for at maksimere deres gevinster, desto mere udsat gør det sine nuværende mandater, fordi marginalerne i de sikre kredse per definition krymper.

Demokraterne slår igen: “Fuck around and find out”

Men så kom reaktionen fra den anden side på en måde, som Trump muligvis ikke forventede. For demokraterne holdt sig ikke tilbage, men gav igen med samme mønt. Først i delstaten Californien, der ligesom Virginia afholdt en folkeafstemning. Efterfølgende blev der med vælgernes godkendelse skabt fem nye kredse, der favoriserer demokraterne. Og derefter nu Virginia.

Med Virginias beslutning har demokraterne nu samlet vundet terræn svarende til ti mandater: fem i Californien, fire i Virginia og én domstolsbestemt ændring i Utah.

Det foreløbige samlede regnskab ser sådan ud: North Carolina og Missouri har hver omfordelt ét mandat i republikansk retning. Ohio har ved en allerede planlagt ændring skabt to nye kredse med en svag republikansk fordel. Tilsammen kunne disse ændringer give republikanerne ni ekstra mandater. Men med Virginias beslutning har demokraterne nu samlet vundet terræn svarende til ti mandater: fem i Californien, fire i Virginia og én domstolsbestemt ændring i Utah.

Hakeem Jeffries er den demokratiske minoritetsleder i Repræsentanternes Hus. Hvis demokraterne vinder flertallet i Huset ved midtvejsvalget i november, vil han overtage posten som formand (Speaker), der i øjeblikket tilhører republikanske Mike Johnson. Foto: Jeffries.house.gov

Det ved partiet selvsagt alt om, og minoritetsleder Hakeem Jeffries har brugt de nye resultater til at håne både DeSantis og Trump: Our message to Florida Republicans is, Fuck around and find out …go ahead make our day lød det udfordrende fra Jeffries onsdag ved et pressemøde i Washington, hvor han opfordrede den republikanske guvernør til, at han da endelig bare skulle udvande sine sikre valgkredse for at skabe flere mulige republikanske sejre. Jeffries spår, at manøvren i stedet vil ende med en demokratisk sejr.

Oversigt over alle stater, der enten har vedtaget eller har afvist at ændre deres valgkredse i utide (altså før den normale 10-årige folketælling, der automatisk udløser ændringer). Metoderne er ikke de samme fra stat til stat. Grafik: POV International

Den juridiske X-faktor

En helt anden problemstilling er, om delstaternes domstole kan aflyse eller nullify og sætte en stopper for hele den politiske stoleleg.

Formelt er gerrymandering nemlig slet ikke tilladt, og alle nye valgkredse, der er gennemført siden 2025, kan potentielt falde for domstolene; omend dommerne typisk er mere tilbageholdende, når vælgerne har talt efter en folkeafstemning. Det gælder formentlig også selvom det folkelige flertal var hårfint i Virginia med blot 51,5 % af stemmerne, der støttede forslaget, i øvrigt efter en heftig og dyr demokratisk kampagne med et budget på omkring 100 millioner dollars.

 

Yes has officially overtaken No after a large drop in Fairfax.

We don’t anticipate No to retake the lead at any point tonight. pic.twitter.com/o0cHgYskYA

— Decision Desk HQ (@DecisionDeskHQ) April 22, 2026

Fra den modsatte side er det svært at gennemskue, om Trumps Super Pacs overhovedet har brugt penge i Virginia. En vurdering fra CNN lyder på blot 9 millioner dollars, og præsidenten har en track record, der handler om mest at bruge penge, når han selv – ikke partiet – er på valg.

Men der er en endnu større juridisk variabel i horisonten. Højesteret behandler i øjeblikket en sag, der kan ende med at svække den føderale Voting Rights Act, en lov, der i over tres år har udgjort det primære juridiske skjold mod ren racemæssig motiveret gerrymandering.

Hvis Højesteret begrænser lovens rækkevidde, åbner det for, at yderligere republikansk ledede stater kan forsøge at gennemføre valgkreds-ændringer, der ellers ville have mødt retlige hindringer og det i et tempo, der gælder for alt i Trump-æraen: lynhurtigt.

Gerrymandering underminerer USA’s demokrati og fremmer polariseringen

For et dansk publikum kan det alt dette lyde en smule eksotisk og i hvert fald meget amerikansk. Man kan spørge, om det ikke er helt normalt, at politikere bruger de redskaber de og deres partier har til rådighed – uanset hvilken side, der har dem.

Men her er det vigtigt at forstå, hvorfor gerrymandering overhovedet er så ugleset. Svaret er, at selve eksistensen af de kunstigt optegnede valgkredse udhuler det politiske demokrati, uanset hvilket part, der står bag øvelsen.

For det første svækker det valgdeltagelsen. For når en valgkreds er ”sikker”, hvorfor så overhovedet stemme? Hvis selve optegningen af en valgkreds giver et parti sejren by design, ræsonnerer mange vælgere, at valghandlingen ikke er deres tid værd.

Gerrymandering fremmer den politiske polarisering. Moderate politiske kandidater presses ud og de ekstreme typer favoriseres. De republikanske kandidater bliver mere MAGA og de demokratiske bliver mere venstreorienterede

Dertil kommer, at gerrymandering fremmer den politiske polarisering. Moderate politiske kandidater presses ud og de ekstreme typer favoriseres. De republikanske kandidater bliver mere MAGA og de demokratiske bliver mere venstreorienterede. Som konservative Wall Street Journal – der i øvrigt også lægger ansvaret for hele miseren på Trump, fordi han åbnede ballet tilbage i 2025 – skriver:

The main accomplishment of this gerrymander free-for-all will be to further polarize the U.S. House. The number of competitive seats in the general election will shrink. Party primaries will increasingly be the only real competition, and that will drive candidates to court the most partisan voters.

Dertil kommer i øvrigt også – som WSJ også anfører – at det i et demokrati ikke er politikerne, der skal vælge vælgerne. Det bør selvsagt være den anden vej rundt:

” … the solution will have to be political, with candidates making the case that politicians shouldn’t be able to choose their own voters. In a democracy it’s supposed to be the other way around”.