Høyesterett slår ned Trumps tollsatser – hva nå?

Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center.

Efter publicering af denne artikel annoncerede Trump lørdag, at han i stedet for 10% agter at indføre en global toldsats på 15%, der dog fortsat vil udløbe efter 150 dage uden Kongressens godkendelse (red).

NEW YORK – USA’s højesteret har begrænset præsidentens tempo, men ikke hans politiske kurs. Så meget står klart, efter Højesteret i en klar dom med stemmerne 6-3 fredag afgjorde, at præsidenten har handlet ulovligt og forbrudt sig mod forfatningen.

Trump handlede nemlig uden lovhjemmel, da han sidste år besluttede sig for at bruge en nødlov – den såkaldte International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) – til at indføre brede toldsatser i form af importafgifter uden godkendelse fra USA’s Kongres især rettet mod Kina, Canada og Mexico.

Afgørelsen med titlen Learning Resources, Inc. v. Trump, 607 U.S. _(2026) hviler på et klassisk forfatningsprincip: Det er Kongressen som lovgivende magt, der fastlægger told- og handelspolitik, og som har retten til både at indføre og opkræve skatter. Præsidenten har ingen iboende toldmyndighed i fredstid. Som det hedder i indledningen til dommen:

“The Congress shall have Power To lay and collect Taxes, Duties, Imposts and Ex­cises. “The Framers recognized the unique importance of this taxing power—a power which “very clear[ly]” includes the power to impose tariffs …. And they gave Congress “alone . . . access to the pockets of the people.” …. The Framers did not vest any part of the taxing power in the Executive Branch.”

Lige siden starten af 1980’erne, da Trump begyndte at optræde i amerikanske medier, har han forfægtet idéen om, at frihandel er et svindelnummer, og at resten af verden har udbyttet USA og holdt supermagten for nar

Chief Justice John Roberts, Højesterets præsident (der blev udnævnt af den republikanske præsident George W. Bush i 2005) understregede i flertallets begrundelse yderligere, at regeringen selv erkender, at “the President enjoys no inherent authority to impose tariffs during peacetime.” Med andre ord: Regeringens egen argumentation anerkender grænsen for IEEPA, der historisk blev udviklet til brug for sanktioner, indefrysning af aktiver og finansielle restriktioner, hvorimod told ikke nævnes i lovteksten med ét eneste ord.

Trump elsker simpelthen “tariffs”

Trumps toldpolitik udgør imidlertid en absolut kerne ikke bare i hans aktuelle politiske program men mere fundamentalt for, hvad man kan kalde præsidentens verdenssyn. Lige siden starten af 1980’erne, da Trump begyndte at optræde i amerikanske medier, har han forfægtet idéen om, at frihandel er et svindelnummer, og at resten af verden har udbyttet USA og holdt supermagten for nar.

Domme fra Højesteret kan ikke appelleres, men selvom afgørelsen er et kæmpe nederlag for præsidenten, agter han ikke at forholde sig til spørgsmålet om mulige refusioner af de milliarder, virksomhederne allerede har betalt i told. ”Det kan tage årevis”, sagde Trump og hans finansminister, Scott Bessent, tilføjede senere, at ”jeg ikke kan forestille mig, at nogen får penge tilbage” og at processen under alle omstændigheder kan tage “weeks, months, years.”

Der står heller ikke noget herom i selve afgørelsen, og John Denton, der er generalsekretær for International Chamber of Commerce, kalder også afgørelsen “worryingly silent”, når det gælder ”mekanismer for tilbagebetaling”. Tusindvis af sager verserer allerede ved the Court of International Trade, hvor udfaldet afhænger af tekniske forhold.

Forudsigelsen er stærkt begrænset, og det forstærker usikkerheden på de globale markeder, der også har reageret forsigtigt på afgørelsen. Ingen kan nemlig helt regne ud, hvad den konkret kommer til at betyde endnu

For virksomheder verden over betyder det, at der nu findes en mulighed for tilbagebetaling, men samtidig er forudsigeligheden fortsat stærkt begrænset, og det forstærker usikkerheden på de globale markeder, der også har reageret forsigtigt på afgørelsen. Ingen kan nemlig helt regne ud, hvad den konkret kommer til at betyde endnu.

EU’s handelsordfører, Olof Gill, nøjedes da også relativt beskedent at fremhæve behovet for “stability and predictability,” en formulering der afspejler en vedvarende europæisk bekymring for amerikansk handelspolitisk volatilitet.

https://x.com/olofgill/status/2024869034571784361?s=20

Under alle omstændigheder kan konsekvensen blive mangesidet, både i form af langsommere toldbeslutninger, flere juridiske udfordringer samt yderligere politisk forhandling. Den store europæiske handelsaftale mellem EU og USA berøres ikke af fredagens afgørelse, men den er fortsat ikke vedtaget i Europa-Parlamentet.

En vred præsident skældte ud på egne udnævnte dommere

Udover at rase mod Højesteret, som han sagde var en ”skandale” og i øvrigt lommen på ikke specificerede ”udenlandske interesser”, radikalt venstreorienterede demokrater og RINOs (Republicans in Name Only, red.), var Trump særlig arrig på to af de dommere, han selv havde udnævnt, og som var en del af flertallet, nemlig Neil Gorsuch og Amy Coney Barrett

”Jeg skammer mig over de to dommere, de er a disgrace to our nation, de er upatriotiske narrehatte og skødehunde. Og de har kastet skam over deres familier,” lød det bl.a., hvilket senere på dagen fik den konservative avis Wall Street Journal til i en leder at kalde Trumps opførsel for ”et absolut lavpunkt i hans anden præsidentperiode” og opfordre ham til at undskylde overfor ”smædedangrebet på domstolen og de to dommere for det hårde personangreb.”

Det agter præsidenten selvsagt på ingen måde at gøre. Tværtimod lænede han sig op ad den såkaldte dissens (mindretalsudtalelse) fra den sidste dommer, han har udnævnt, og som var en del af mindretallet: Brett Kavanaugh.

Det Hvide Hus gik straks i gang med at finde den hurtigste juridiske genvej

Kavanaugh fremhæver i sin udtalelse, at præsidenter traditionelt har anvendt en række økonomiske instrumenter, herunder told, under andre lovbestemmelser. Så selv hvis IEEPA ikke kan bruges, kan andre love “justify most (if not all) of the tariffs,” om end med “additional procedural steps,” som det hedder.

Et Hvidt Hus på jagt efter juridiske genveje

Og det var også, hvad der skete. Det Hvide Hus gik straks i gang med at finde den hurtigste juridiske genvej, og efter få timer bekendtgjorde Trump på sit sociale medie Truth Social, at han om 3 dage vil indføre en ny ”global importtold” på 10% i henhold til en anden lov, nemlig paragraf 122 i handelsloven fra 1974, der ifølge præsidenten træder i kraft den 24. februar:

Canada og Mexico vil dog blive fritaget for den nye midlertidige told i overensstemmelse med den nordamerikanske handelsaftale, lød en efterfølgende forklaring fra Det Hvide Hus. Visse fødevarer, såsom oksekød og tomater, samt kritiske mineraler er også fritaget.

Section 122 giver præsidenten mulighed for at indføre en midlertidig “import surcharge” på op til 15% i op til 150 dage. I modsætning til IEEEPA indeholder bestemmelsen eksplicit toldrelateret sprog, så den juridiske manøvre repræsenterer derfor ikke en tilsidesættelse af højesterets dom, men en omplacering til en anden lovhjemmel.

Bestemmelsen er dog svag og udgør ikke en langsigtet løsning på det problem, præsidenten nu står overfor. Section 122 blev nemlig oprindeligt udformet til situationer med alvorlige betalingsbalanceproblemer, og om nutidige amerikanske handelsunderskud opfylder det kriterium, forventes at blive genstand for nye retssager.

Derudover er tidsrammen ufravigelig: 150 dage, medmindre Kongressen forlænger ordningen og vedtager tolden, hvilket ikke er sandsynligt.

Trumps langsigtede toldstrategi

Præsidenten står derfor overfor en betydelig opgave og kampen er langt fra overstået. Der starter nu en tsunami af retssager, hvor nogle af USA’s største virksomheder med betydelige juridiske ressourcer vil lægge sag an mod regeringen og forlange indbetalinger i milliardklassen betalt tilbage.

I den mere kulørte ende sendte den demokratiske guvernør JB Pritzker en regning på vegne af sin stat, Illinois, til Det Hvide Hus:

https://x.com/JBPritzker/status/2024943808031424532?s=20

Pritzker er en del af det mulige felt af demokrater, der vil forsøge at vinde posten som partiets præsidentkandidat i 2028, og han skal næppe regne med at se en eneste cent i tilbagebetaling.

Kampen er langt fra overstået. Der starter nu en tsunami af retssager, hvor nogle af USA’s største virksomheder med betydelige juridiske ressourcer vil lægge sag an mod regeringen og forlange indbetalinger i milliardklassen betalt tilbage

Regeringen har samtidig med brugen af Section 122 genåbnet to andre velkendte spor i amerikansk handelspolitik: Section 301 (“uretfærdig handelspraksis”) samt Section 232 (“national sikkerhed”).

Begge mekanismer kræver omfattende undersøgelser og dokumentation, men anses generelt for mere juridisk robuste, og eksperter regner med, at det er her, Trump-regeringen vil sætte ind for alvor.

Kongressens rolle fremover

På et mere principielt plan ligger en mere grundlæggende institutionel diskussion om magtbalancen mellem præsident og lovgivere. Der er ingen tvivl om, at højesteretsafgørelsen forstærker Kongressens institutionelle position på et tidspunkt, hvor den lovgivende forsamling ellers står historisk svagt overfor en præsident, der rutinemæssigt har tromlet sine prioriteringer igennem ved brug af direktiver (executive orders).

Det spinkle republikanske flertal er på blot 4 kongresmedlemmer, men det har været stærkt nok til at lamme institutionen i stort set hele Trumps anden præsidentperiode. Flere demokratiske medlemmer af både Repræsentanternes Hus og Senatet håber nu på, at republikanerne vil vågne op til dåd og udfordre præsidenten i handelspolitikken.

Det kan ikke udelukkes, at afgørelsen kan føre til, at flere medlemmer af Kongressen bryder med Trump, hvis meningsmålinger er elendige p.t.

Vi får se, hvad Kongressen vil gøre, men her og nu står den overfor et valg: Den kan lade Section 122-tolden udløbe efter 150 dage, den kan forlænge ordningen eller den kan revidere delegeringen af toldmyndighed til den udøvende magt, altså præsidenten.

Den største umiddelbare konsekvens bliver nok, at toldkonflikterne fremover vil blive mindre præget af nødret og mere af bureaukrati plus juridisk armlægning.

Det kan ikke udelukkes, at afgørelsen kan føre til, at flere medlemmer af Kongressen bryder med Trump, hvis meningsmålinger er elendige p.t. Her kræves ikke blot mod – Trump er fortsat brutal og hurtig til at slå ned på intern opposition – men også, at individuelle republikanske politikere fornemmer i egen valgkreds, at stemningen blandt vælgerne er vendt, og at det kan gavne deres genvalg at kritisere præsidenten.