Publisert: 3. februar 2026
Forfatter: NordicPressCenter
USA // ANALYSE – Politisk står Trump over for et valg: Enten fastholder han en konfrontatorisk linje, der fortsat mobiliserer en svindende, loyal base, men forværrer problemerne blandt uafhængige vælgere, eller også accepterer han, at ICE, og muligvis endda Kristi Noem, er blevet en belastning, som kræver et politisk sonoffer.
Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center
I årevis, både op til valget i 2016 og igen i 2024, har immigration været Donald Trumps stærkeste politiske våben. Men i begyndelsen af 2026 er det samme emne – utvivlsomt til manges overraskelse – ved at udvikle sig til et strategisk problem. Ikke bare for Trump, men for Det Republikanske Parti. Meget tyder på, at drabet på den 37-årige intensivsygeplejer Alex Pretti i Minnesota er blevet et vendepunkt.
Krisen rækker langt ud over mordet. Det, der begyndte som endnu en hård ICE-operation, er endt som en debat over hele USA om overdreven føderal magtanvendelse og manglende politisk ansvar, altså myndighedernes manglende legitimitet.
Trumps opbakning blandt Independents – de afgørende uafhængige vælgere – ligger på blot 27 procent, hvilket er et historisk lavpunkt i hans præsidentskab
Og netop dén debat falder sammen med et markant stemningsskift i den amerikanske vælgerbefolkning: En helt ny Economist/YouGov-måling viser, at 55 procent af amerikanerne nu har meget lidt tillid til ICE, og at et flertal ønsker at skære i myndighedens bevillinger.
ICE betjente optræder ofte med deres ansigter tildækket, hvilket skaber usikkerhed i befolkningen, men som skyldes, at mange betjentes navne og adresser bliver delt offentligt, hvilket har ført til episoder, hvor betjentene og deres familier siger, de er blevet generet og truet.
Blandt uafhængige vælgere er mistilliden endnu større. Trumps opbakning blandt Independents – de afgørende uafhængige vælgere – er på blot 27 procent, hvilket er et historisk lavpunkt i hans præsidentskab.
Her bliver krisen politisk farlig for præsidenten, hvis parti står over for et midtvejsvalg om blot 10 måneder. Og valg i USA vindes aldrig ved at have opbakning fra basen alene, men ved at appellere til de vælgere, der ikke identificerer sig med nogen af partierne – eller i dette tilfælde: med Trump eller ej.
Holdningen til ICE er skiftet dramatisk især blandt de uafhængige vægere
Og netop disse vælgere forbinder nu i stigende grad ICE med kaos, overdreven magt og manglende kontrol.
Alex Pretti var amerikansk statsborger med et respekteret job blandt militærveteraner og med en ren straffeattest, og han blev dræbt af føderale betjente fra Border Patrol under et ”raid”, som i dén grad har været præget af både usand og mangelfuld kommunikation.
Nu har protesterne bredt sig fra Demokraterne til Trumps eget parti i Kongressen. Flere republikanske senatorer, herunder Thom Tillis og Lisa Murkowski, sier at den ansvarlige minister for Homeland Security, Kristi Noem, bør træde tilbage. De to senatorer stemte for hendes udnævnelse, og når de nu kalder hende inkompetent og ude af stand til at lede ministeriet, er det et sjældent brud med Trump.
Amerikanske medier kunne derudover berette tirsdag, at 50 republikanske medlemmer – samt den republikanske guvernør i Texas, Greg Abbott – ønsker en ”fuld retslig undersøgelse af sagen
Endnu mere sigende undveg lederen af Senatet, John Thune, at svare på et spørgsmål fra en reporter tirsdag om, hvorvidt han ”havde tillid til Kristi Noem”.
Amerikanske medier kunne derudover berette tirsdag, at 50 republikanske medlemmer – samt den republikanske guvernør i Texas, Greg Abbott – ønsker en ”fuld retslig undersøgelse af sagen”, altså mordet på Pretti.
På den demokratiske side er fronterne selvsagt trukket endnu hårdere op: Over tre fjerdedele af Demokraterne i Repræsentanternes Hus støtter en rigsretssag mod Noem.
Trump har foreløbig forsvaret sin minister offentligt, men i kulisserne arbejdes der ihærdigt på at justere den operative ledelse af ICE i Minnesota yderligere og mindske antallet af føderale betjente. Og forrige uge blev den første konsekvens af tilpasningen offentliggjort:
De to Border Control-betjente, der skød Pretti, er blevet sendt hjem på administrative leave, altså orlov.
Skal Trump ofre Kristi Noem?
Politisk står Trump over for et valg: Enten fastholder han en konfrontatorisk linje, der fortsat mobiliserer en svindende, loyal base, men forværrer problemerne blandt uafhængige vælgere, eller også accepterer han, at ICE, og muligvis endda Kristi Noem, er blevet en belastning, som kræver et politisk sonoffer, hvilket ikke er et problem for Trump, der rutinemæssigt smider selv gamle allierede under bussen, hvis de bliver en belastning for ham.
DHS Secretary Kristi Noem Official Portrait (DHS photo by Tia Dufour)
Hvis Trump vælger at ignorere utilfredsheden, kan midtvejsvalget i november ende som det øjeblik, hvor vælgerne afgør spørgsmålet for ham. Men det er også muligt, at han justerer kursen for ICE, at urolighederne løjer af, og med det også utilfredsheden med ham som præsident.
At tonen er skiftet ret dramatisk, er under alle omstændigheder et faktum.
Annegrethe Rasmussen er sjefredaktør og medgründer av POV International og styremedlem i Nordic Press Center. Hun er også amerikansk korrespondent, forfatter og en ivrig samfunnskommentator. Hun har skrevet en rekke artikler og bidratt til mange TV- og radioprogrammer samt flere bøker; sist som medforfatter av den mest brukte læreboken i danske videregående skoler om Amerika, USAs Challenges (2012, 2016, 2020, 2024). Hun har jobbet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC og New York. Hun har sittet i redaksjonsrådet for Weekendavisen som politisk redaktør (1997-99) og vært sjefredaktør for Berlingske Søndag (1999-2001).