Publisert: 19. mars 2025
Forfatter: NordicPressCenter
ANALYSE – Er USA på vej mod en forfatningskrise uden historisk fortilfælde? Efter en række nederlag i retten har Trump ignoreret en dommers kendelse og senere krævet ham afsat. Højesteretspræsident John Roberts gik herefter ud med en sjælden irettesættelse af præsidenten om ikke at angribe retsstaten. Jurister frygter, at Trumps handlinger vil underminere domstolenes autoritet permanent.
Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center
På trods af en eksplicit kendelse fra en føderal dommer, der forbød deportationerne, lettede et charterfly fra U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE) tirsdag aften fra en militærlufthavn i Texas med 47 personer, som administrationen har identificeret som medlemmer af kriminelle bander, herunder MS-13 og Barrio 18, ombord. Lørdag afgik et andet fly med 261 venezuelanske udviste, som er mistænkt for at være medlem af fængselsbanden Tren de Aragua. Trump har anbragt banderne på listen over Foreign Terrorist Organizations.
Den beslutning blev også taget lørdag med henvisning til en næsten 250 år gammel lov, nemlig the Alien Enemies Act of 1798, der giver regeringen stærkt udvidede beføjelser, hvis en gruppe udøver såkaldt irregular warfare mod Amerika.
Trump reagerede, som han ofte gør, ved at eskalere med trusler på Truth Social, det sociale medie, han ejer, og true dommer Michael Feldman, som han kaldte en ”radikal venstreorienteret galning».
Den føderale dommer, der udstedte den oprindelige blokering, Michael Feldman, havde henvist til overtrædelser af retssikkerheden og bekymringer for deporterede personers sikkerhed, da mange af dem havde verserende asylsager. U.S. District Judge James Boasberg opretholdt blokeringen i lørdags, men det fik ikke regeringen til at ryste på hånden.
Regeringen forsvarer beslutningen med henvisning til nationale sikkerhedshensyn og argumenterede for, at El Salvadors nyopførte højsikkerhedsfængsler – delvist finansieret af en amerikansk bevilling på 200 millioner dollars – ville sikre, at farlige kriminelle ikke vendte tilbage til amerikanske gader. Aftalen mellem USA og El Salvador om de nybyggede fængsler ligner i øvrigt den, Danmark har indgået med Kosovo om at leje 300 fængselspladser til udvisningsdømte kriminelle, der ikke kan udvises fra Danmark. Fængselsaftalen blev ratificeret af Kosovo i maj 2024, og Justitsministeriet forventer, at de første udvisningsdømte kan begynde deres afsoning i fængslet i efteråret 2026.
Den aktuelle deportering og sag er blot den seneste af en lang række konflikter mellem den udøvende magt og retsvæsenet i USA.
Erklæringen er bemærkelsesværdig, fordi Roberts historisk har været særdeles tilbageholdende med at kritisere præsidenten direkte
Tirsdag besluttede en anden føderal dommer i retten i Washington, D.C., Theodore Chuang, at udstede et foreløbigt forbud mod Trumps forsøg på at nedlægge USA’s Agentur for International Udvikling (USAID). Retten fandt her, at DOGE (Department of Government Efficiency), som er ledet af Elon Musk, ”sandsynligvis havde overtrådt den amerikanske forfatning” ved at lukke USAID uden behørig godkendelse, hvilket specifikt strider mod den såkaldte ”udnævnelsesklausul”. Kendelsen pålægger også myndighederne at ”genoprette e-mail- og computeradgang for alle USAID-ansatte” og kræver dokumentation for at sikre, at agenturet kan genoptage brugen af sit hovedkvarter i Washington.
De nævnte konflikter står i centrum af en betydelig principiel, men også konkret, debat om præsidentens beføjelser, domstolenes uafhængighed og muligheden for en hidtil uset forfatningskrise.
En trodsig handling og en sjælden advarsel fra Højesterets præsident
Juridiske eksperter var hurtige til at påpege alvoren i administrationens beslutning om at ignorere en retskendelse.
Flere påpeger, at Trumps handlinger er en grundlæggende udfordring af retsstaten og af, hvorvidt domstolene stadig har myndighed over den udøvende magt. Regeringens handlinger udløste også en særdeles usædvanlig og skarp reaktion fra højesteretspræsident John Roberts, der udsendte en offentlig erklæring, hvor han fordømte Trumps opslag på Truth Social.
”Når en præsident antyder, at en dommer bør afsættes for at afsige en dom, han ikke bryder sig om, angriber han ikke bare en enkelt person, men selve fundamentet for vores retssystem,” skrev Roberts. ”Domstolene må forblive uafhængige af politisk pres.”
Erwin Chemerinsky, der er dekan ved The law school at the University of California, Berkeley, tøver ikke med at kalde Trumps handlinger for både forfatningsstridige og ulovlige
Erklæringen er bemærkelsesværdig, fordi Roberts historisk har været særdeles tilbageholdende med at kritisere præsidenten direkte.
Juridiske eksperter påpeger, at Roberts’ udtalelse understregede situationens alvor. Bruce Ackerman, der er professor i jura og statskundskab ved Yale Law School og forfatter til We the People, som er en serie med flere bind om forfatningen, advarede i denne uge om, at Trumps ”angreb på retsstaten meget vel igen kan lede til en rigsretssag”.
Og Erwin Chemerinsky, der er dekan ved The law school at the University of California, Berkeley, tøver ikke med over for New York Times at kalde Trumps handlinger for både forfatningsstridige og ulovlige: ”There have been so many unconstitutional and illegal actions in the first 18 days of the Trump presidency. We never have seen anything like this,” sagde han fredag til avisen.
Både demokrater og visse republikanere har udtrykt bekymring over administrationens åbenlyse tilsidesættelse af domstolens myndighed. “Jeg kender ikke Roberts så godt, jeg er ikke en stor fan af hans domstol, men jeg tror, han forstår, formoder jeg, faren ved en præsident, der ikke respekterer USA’s forfatning og ønsker mere og mere magt til sig selv,” sagde senator Bernie Sanders til CNN’s Kaitlan Collins i programmet “The Source.”
På den republikanske fløj var reaktionerne delte i kulissen, men ikke til referat. Fra den mere kulørte og magtfulde del af præsidentens fanbase var jublen til at tage og føle på. Dels fordi denne del af MAGA-bevægelsen gerne ser præsidenten gå til stålet mod The Deep State, som de ligesom Trump mener, at de ”woke og ikke-valgte dommere” er en del af, dels fordi beslutningen om at deportere mistænkte kriminelle og bandemedlemmer er populær i befolkningen som sådan – ikke blot blandt Trumps vælgere.
Episoden rejser et presserende spørgsmål: Hvad sker der, hvis præsidenten fortsætter med at trodse rettens afgørelser?
Fra præsidentens indflydelsesrige Deputy Chief of Staff, Stephen Miller, som har et særligt ansvar for immigration lød det sådan her:
”The President is operating at the apex of his authority when you are dealing with questions of invasion and questions of alien enemy infiltration, as well as the expulsion of terrorist illegal aliens from the country.”
”The founding generation that wrote this law… very clearly wanted to ensure the President had the broadest range of authority to remove from the nation, noncitizens who are part of an alien enemy force. In the coming days, you will see the full suite of presidential authorities used to extirpate this gang, this terrorist organization, from our soil.”
El Salvadors præsident, Nayib Bukele, der er en stor fan og ven af præsidenten, viste videoer af deporteringen live på X til enorm begejstring i hele Trump World både online og i virkeligheden.
Hvilket igen også gør, at man bestemt ikke kan kalde risikoen for en forfatningskrise mellem den dømmende og den udøvende magt for en ”nem folkesag” for Demokraterne, hvis Exhibit Number One i sagen handler om at udvise kriminelle bandemedlemmer, der er indvandret ulovligt.
Senere hånede Bukele dommeren, der ”kom for sent” til at forhindre udvisningen med at dele en artikel herom blot med ordet Oopsie efterfulgt af en grinende emoji, også på X.
Det Hvide Hus og Trumps tilhængere heppede omgående på Bukele og justitsminister Pam Bondi anklagede dommeren, der er udnævnt af præsident Obama, for at støtte ”terrorister frem for amerikanere”.
“Vi stopper ikke, jeg er ligeglad med, hvad dommerne tænker, jeg er ligeglad med, hvad venstrefløjen tænker,” lød det fra Thomas Homan, der er Trumps såkaldte grænse-zar, i en optræden i morgenprogrammet Fox & Friends.
Mandag eftermiddag opfordrede justitsministeriet dommer Boasberg til at aflyse sin granskning af Trumps beslutning om at kalde de udviste venezuelanske migranter for terrorister for at “de-eskalere de alvorlige angreb på den udøvende magt, der allerede har fundet sted”. Da Boasberg nægtede at aflyse en høring mandag eftermiddag, bad Justitsministeriet en føderal appeldomstol om at fjerne ham helt fra sagen – et helt ekstraordinært skridt for at omgå retslig kontrol med regeringen.
Hvad sker der nu? Er USA på vej mod en egentlig forfatningskrise
Episoden rejser et presserende spørgsmål: Hvad sker der, hvis præsidenten fortsætter med at trodse rettens afgørelser? Og det skal her bemærkes, at Trumps linje indtil videre er, at han netop ikke gør dette. ”Vi retter os efter dommerne, selvom mange af dem er frygtelige woke aktivister”, lød det fra Trump onsdag. Han spekulerede derefter højlydt og i et stykke tid over, hvad man ”egentlig skal gøre, når en dommer forlader den slagne vej” (goes rogue).
Historiske præcedenser giver få klare svar, men flere scenarier kan udspille sig:
Kongressens indgriben – Hvis Trump fortsætter sin trodsige linje, kunne Kongressen i teorien ”hold him in contempt” og indlede en rigsretssag. Men med den nuværende politiske situation og et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus er det bud helt usandsynligt.
Domstolenes modreaktion – Domstolene kunne træffe mere aggressive foranstaltninger for at håndhæve deres autoritet. Dommere kunne udstede yderligere kendelser, idømme bøder til embedsmænd eller dømme embedsmænd for foragt for retten. Dog afhænger håndhævelsen af den udøvende magt, hvilket gør det usikkert, om kendelserne vil blive fulgt.
Dertil kommer, at manglende håndhævelse af en højesteretsdom ligger i Justitsministeriet, hvor Trumps gode ven og allierede Pam Bondi er minister, og det er svært at forestille sig hende sende ”the court marshals” efter Trump.
Læg dertil, at en siddende præsident ikke kan sættes i fængsel, men kun afsættes via en rigsretssag i Kongressen, eller hvis et flertal af hans regering finder ham ude af stand til at regere. Hvad i folkemunde kaldes for the insanity clause. ”Vanvidsklausulen” som ikke er en specifik klausul i forfatningen, men en generel fortolkning af det 25. forfatningstillæg, specifikt afsnit 4, som giver mulighed for at fjerne en præsident, der anses for ude af stand til at varetage embedets beføjelser og pligter på mental inhabilitet.
Intet af dette er med andre ord sandsynligt. Eller som Chemerinsky skrev i en kronik i New York Times i denne uge: ”The reality — and Mr. Trump and those around him know it — is that he could get away with defying court orders should he, ultimately, choose to do so. Because of Supreme Court decisions, Mr. Trump cannot be held civilly or criminally liable for any official acts he takes to carry out his constitutional powers.”
Modstand fra delstater – Dette er mere sandsynligt – at de demokratiske delstater ville nægte at samarbejde med føderale myndigheder eller nægte at følge politikker, der var kendt ulovlige af en føderal domstol eller Højesteret. Det kunne føre til sammenstød mellem statslige og føderale retshåndhævere og i værste tilfælde en væbnet opstand eller indsættelse af hæren – et scenario, der ville være del af en egentlig borgerkrig.
Masseafgang fra domstolene – Hvis dommere føler, at deres autoritet er uopretteligt undermineret, kunne nogle vælge at træde tilbage i protest, hvilket yderligere kunne destabilisere retsvæsenet.
Offentlig og international fordømmelse – Indenlandske protester og international kritik kunne lægge pres på regeringen, hvilket dog sandsynligvis ikke ville påvirke Trumps vilje til at fortsætte sin udfordring af domstolene synderligt. Et nederlag ved midtvejsvalget til næste år ville til gengæld stække ham indenrigspolitisk – men ikke mht. at udstede dekreter, executive orders og heller ikke i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Det mest bekymrende set med retsstatsbriller er den præcedens, Trumps handlinger kan skabe. Hvis præsidenten kan ignorere en retsafgørelse uden konsekvenser, er hele det amerikanske system med checks and balances effektivt dødt, og det er definitionen på en forfatningskrise.
Og mens Trumps trods af domstolene er uden fortilfælde i moderne amerikansk historie, rejser hans handlinger også et større spørgsmål om de langsigtede følgevirkninger eller konsekvenser for udøvelsen af præsidentiel magt.
Og selv hvis dette problem bliver løst på kort sigt, kan skaden allerede være sket. Fremtidige præsidenter – uanset partifarve – kan se på dette og sige: ”Hvorfor skulle jeg lytte til domstolene, hvis Trump ikke behøvede det?”
Og nu hvor Trump er inde i sin anden embedsperiode, står USA med andre ord over for et afgørende spørgsmål: Hvor langt vil han gå i sin udfordring af retsvæsenet? Med fire år uden genvalgspres kan han føle sig endnu mere styrket til at skubbe grænserne for den udøvende magt. Og samtidig må domstolene og Kongressen beslutte, hvordan de vil håndtere en præsident, der måske vil fortsætte med åbent at vælge at ignorere deres myndighed.
Her og nu er de mest presserende spørgsmål stadig ubesvarede: Vil domstolene forsøge at holde Trumps regering ansvarlig? Vil Kongressen handle?
Og vigtigst af alt: Vil dette øjeblik markere begyndelsen på en bredere erosion af domstolenes autoritet i USA? De kommende uger kan give nogle svar, men vejen frem er usikker og fyldt med risici. Vi befinder os med andre ord i stort set ukendt territorium. Hvis krisen forværres, kan vi stå over for en test af det amerikanske demokrati, som vi aldrig før har set.
Annegrethe Rasmussen er sjefredaktør og medgründer av POV International og styremedlem i Nordic Press Center. Hun er også amerikansk korrespondent, forfatter og en ivrig samfunnskommentator. Hun har skrevet en rekke artikler og bidratt til mange TV- og radioprogrammer samt flere bøker; sist som medforfatter av den mest brukte læreboken i danske videregående skoler om Amerika, USAs Challenges (2012, 2016, 2020, 2024). Hun har jobbet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC og New York. Hun har sittet i redaksjonsrådet for Weekendavisen som politisk redaktør (1997-99) og vært sjefredaktør for Berlingske Søndag (1999-2001).
https://pov.international/trump-eskalerer-kampen-mod-usas-dommere/