Publisert: 1. mai 2025
Forfatter: NordicPressCenter
USA // ANALYSE – Trumps første 100 dage blev fejret i Michigan tirsdag med en mængde begejstrede fans. Stemningen mindede om et klassisk valgkampsmøde, men der var ikke just kamp om pladserne, og meningsmålingerne for præsidenten er tæt på katastrofale. Trump afviser målingerne som ”fake” og beskylder meningsmålingsinstitutterne for valgsvindel. En ting kan han dog glæde sig over: Demokraternes tal er endnu dårligere.
Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center
Det er en fast tradition i amerikansk politik: At måle en præsident på tidspunktet for ”de første 100 dage”, og præsident Trump er ingen undtagelse. Så tirsdag aften trådte præsidenten ind på scenen med sin kampsang af Lee Greenwood, ”God Bless the USA”, foran en typisk vildt begejstret skare af fans i staten Michigan i byen Warren til sit første rally efter sit genvalg for at fejre mærkedagen.
Menuen stod på fest og farver – på taktfaste råb om ”USA, USA”, og Trump var som altid sejrssikker, da han roste sig selv for at have udryddet de ”radikale, kommunistiske demokrater”, der tillod en ”masseinvasion” af Amerika, mens ”prisen på æg er faldet med 87 %”, som han sagde. Det rigtige tal er 52 %, og det skyldes først og fremmest, at den for kyllinger dødelige fugleinfluenza er kommet under kontrol.
Trumps manglende opbakning blandt såvel demokrater som de typisk afgørende uafhængige midtervælgere gør samlet, at hans målinger er virkelig dårlige.
Men samtidig med festlighederne melder samtlige meningsmålinger imidlertid om betydelige problemer for præsidenten, der nok er populær i sit eget parti, men hans manglende opbakning blandt såvel demokrater som de typisk afgørende uafhængige midtervælgere gør samlet, at hans målinger er virkelig dårlige. Her en oversigt:
NBC News/SurveyMonkey (11.-20. april 2025):
45 % er glade for Trump, 55 % afviser (målingen har spurgt 19.682, og usikkerheden er ±2,2 %)
Republikanere: 88 % siger ja tak.
Uafhængige vælgere: 68 % afviser.
Demokrater: 93 % afviser.
CNBC All-America Economic Survey (9.-13. april 2025):
44 % godkender præsidentens politik, 51 % afviser (usikkerheden er ±3,1 %).
Når det gælder økonomien, er blot 43 % glade for Trump her.
Fox News (april): 44 % godkender, 55 % afviser.
Gallup (april): 44 % godkender, 53 % afviser, hvilket meningsmålingsinstituttet oplyser, er ”det dårligste tal siden 1953”.
ABC News/Washington Post/Ipsos fra april 2025 skraber bunden med blot
39 % af vælgerne, som vender tommelen opad, mens 55 % er negative.
CBS News/YouGov fra april 2025 er præsidentens bedste måling, hvor 47 % godkender, 53 % afviser.
New York Times/Siena College (april 2025):
50 % af registrerede vælgere mener, Trump har forværret økonomien.
27 % mener, at økonomien er uændret.
21 % mener, han har forbedret den.
Inflationsmålinger fra CNBC og NBC: ca. 40 % godkender Trumps håndtering af inflation og leveomkostninger.
57 % i CNBC-målingen mener, at USA er på vej ind i, eller allerede er i, en recession.
Gallups gennemsnit for 1. kvartal 2025 giver Trump en samlet popularitetsscore på 45 %.
Gennemsnittet for alle præsidenter siden 2. Verdenskrig ligger på 59 % – i 2021 var det tilsvarende tal for Joe Biden 56 %.
Trump ville ikke være Trump, hvis han ikke kommenterede målingerne, og det har han gjort ved dels at kalde dem for fake, dels at foreslå en juridisk undersøgelse af meningsmålingsinstitutterne, som han beskylder for ”valgsvindel”.
”They are negative criminals who apologize to their subscribers and readers after I win elections big, much bigger than their polls showed I would win, lose a lot of credibility, and then go on cheating and lying for the next cycle, only worse,” som Newsweek citerer ham for at sige mandag i denne uge.
Tallene ændrer sig dog i en mere positiv favør, når man ser på immigrationspolitikken, som i et årti har været Donald Trumps politiske hitnummer. Sådan er det stadigvæk. De nye målinger viser imidlertid også her begyndende sprækker i opbakningen, både når det gælder politikken og måden, den bliver gennemført på.
Hvis man dykker ned i de ovenfor nævnte målinger, får Trump sin bedste vurdering hos NBC på dette område: 49 % af de adspurgte godkender hans håndtering af immigration og grænsesikkerhed, mens 51 % er modstandere. Målingen fra New York Times/Siena College viser stort set samme billede: 47 % er positive, 51 % er negative.
Mens 55 % støtter Trumps indsats inden for grænsesikkerhed, falder tilslutningen markant, når det gælder den bredere immigrations- og deportationspolitik
I undersøgelsen fra CNBC ser tallene bedre ud for præsidenten: Her godkender 53 % hans håndtering af den sydlige grænse mod Mexico, og 52 % støtter hans indsats for at udvise udokumenterede immigranter. Fox News’ måling tegner et mere sammensat billede: Mens 55 % støtter Trumps indsats inden for grænsesikkerhed, falder tilslutningen markant, når det gælder den bredere immigrations- og deportationspolitik.
Samtidig viser en måling fra Wall Street Journal, at 54 % af de registrerede vælgere støtter udvisning af mistænkte bandemedlemmer uden retshøring, men 43 % er imod. Når det handler om mere etablerede udokumenterede immigranter – personer, der har boet i USA i over 10 år, betalt skat og med en ren straffeattest – er billedet et andet: Her modsætter næsten to tredjedele af amerikanerne sig, at disse mennesker skal deporteres.
Trumps mere ideologisk motiverede initiativer vækker også modstand. Ifølge NBC News er 59 % imod administrationens beslutning om at tage visa fra udlændinge, der vurderes at udgøre en ”udenrigspolitisk risiko” – eksempelvis studerende, der har protesteret mod Israels krig i Gaza. Og i en ny måling fra The Economist/YouGov mener 45 % af de adspurgte, at deportationsindsatsen allerede er gået for vidt, mens blot 20 % ønsker, at den går endnu længere.
Tilsammen tegner målingerne et billede af en befolkning, der stadig forbinder Trump med kontrol og konsekvens på immigrationsområdet – men også af en offentlighed, hvor grænserne for, hvor langt man bør gå, i stigende grad bliver trukket op.
Men der er omvendt ingen som helst grund til, at Demokraterne begynder at glæde sig for tidligt.
Målinger viser nemlig samtidig, at selvom vælgerne i stigende grad er kritiske over for præsidenten, får Demokraterne endnu dårligere karakterer. Den seneste Gallup-måling viser, at blot 25 % af vælgerne har tillid til Demokraterne i Kongressen. Det er en tilbagegang på ni procentpoint over de seneste to år, og som Newsweek skriver, er tallet det laveste, siden Gallup startede med at måle dette tilbage i 2001. I en CNN-måling fra marts ligger Det Demokratiske Partis popularitet på 29 %, hvilket er en kolossal nedgang: 20 point lavere end for fire år siden.
To af de mest synlige – og mest populære – demokrater er veteranen og senatoren Bernie Sanders (der på papiret er uafhængig, men som stemmer med Demokraterne, og som har forsøgt at blive partiets præsidentkandidat to gange) og hans ligesindede, det venstreorienterede kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez (AOC). De to har været på flere folkelige turnéer i 2025 – her er de i Arizona – men i Washington bliver de begge anset som alt for langt til venstre til, at de kan tegne hele partiet.
Dermed har modstanden mod Trump først og fremmest ligget i institutionelle barrierer, der stadig står – først og fremmest domstolene, som har været den mest effektive modmagt, mens Kongressen forbliver handlingslammet. Samtidig spiller civilsamfundet, medierne og dele af erhvervslivet fortsat også en vigtig rolle i at begrænse præsidentens magtudfoldelse.
Flere eksperter advarer imidlertid om, at Trumps aggressive brug af dekreter, kombineret med Kongressens svaghed, på sigt kan føre til en normalisering af mere autoritære styringsformer. Som Steven Levitsky og Daniel Ziblatt, forfatterne til How Democracies Die, har gjort opmærksom på, falder demokratier sjældent på én gang, men eroderer langsomt, efterhånden som normer bøjes, institutioner udhules, og borgerne vænner sig til stadig mere ekstrem adfærd fra deres ledere.
Trump har underskrevet over 140 executive orders allerede, og det er rekord for nogen amerikansk præsident nogensinde. Som Washington Post skrev i denne uge, nærmer Trump sig med raske skridt ”the number that Barack Obama signed in his entire first term”.
Med andre ord er der p.t. ingen klare vindere, blot tabere, mens USA fortsætter sin kaos-kurs under Trump inden for både international politik og handelspolitikken.
For nok har Trump høstet nogle få tidlige sejre: håndteringen af krisen ved sydgrænsen og en øget indenlandsk energiproduktion er populær – især i midtvesten og de ellers betydelige amerikanske grønne bevægelser af især unge klimaaktivister har endnu ikke samlet sig til noget, der blot ligner en modoffensiv. Han har også vundet nogle lette sejre i ”kulturkrigen” eller værdipolitikken, hvor mange amerikanere er glade for præsidentens politik mod woke og især et dekret, som forbyder transkvinder (der er født som mænd) at deltage i kvindesport, men disse områder er langtfra nok.
Trump står i de næste 100 dage over for en voksende liste af ganske alvorlige problemer, der især er skabt af hans egne økonomiske og udenrigspolitiske chok. Hans forsøg på at slanke det føderale bureaukrati via Elon Musks DOGE har været kaotisk og fragmenteret med mange beslutninger, som enten er halvgjorte eller stoppet af domstole. P.t. er der over 200 retssager mod regeringens initiativer.
Angreb på institutioner som USAID og Harvard University risikerer at ende med nederlag i retten og kan potentielt bruges som et virksomt værktøj for en politisk modreaktion fra Demokraterne.
Trumps taktik med at overvælde sine kritikere og ”flood the zone” har nok lammet mange demokrater, men målingerne tyder på, at vælgerne i stigende grad også er kørt trætte af kombinationen af økonomisk usikkerhed og præsidentens ”alt for meget af alting”-strategi, der i længden vil true hans parti ved midtvejsvalget.
Den analyse går også sin sejrsgang lige nu på Capitol Hill, hvor mange republikanske staffers gerne deler deres tvivl, men aldrig til citat. Straffen for at sige et kritisk pip om Trump er fortsat hård.
En katastrofal handelspolitik og en vakkelvorn udenrigspolitik
Men mest skadelig er nok Trumps toldpolitik. Løfterne under valgkampen om lave priser og lav inflation samt højere reallønninger er fortsat populære som slogans, men indtil videre lægger Trumps toldtrusler an til at skabe det modsatte: højere priser og inflationsstigninger.
Flere økonomer sammenligner chokket med Nixons opgør med Bretton Woods-systemet i 1971, der udløste inflation og svækkede hans præsidentskab. Trumps ustyrlige told, som også er vendt mod USA’s allierede både i Europa, Canada og i Latinamerika, skader USA’s omdømme og styrker Kina, der i lyntempo har skruet op for charmen over for en lang række gamle amerikanske partnere.
Trump har på det seneste antydet en blødere linje – han nævner konstant nye handelsaftaler, der er ”lige på trapperne”, men adspurgt adskillige gange af mange amerikanske medier i sidste uge har præsidenten ikke været i stand til at nævne én eneste. Det samme med en mulig nedtrapning af tolden mod Kina, som han også antyder er på vej, men fra Beijing lyder det, at de to supermagter ikke har talt sammen, og USA har ikke ændret kurs.
Endelig er det ikke nogen overdrivelse at kalde Trumps udenrigspolitiske linje for usikker og vakkelvorn. Han har angrebet houthierne og signaleret et ønske om at forhandle en nuklear aftale med Iran, men det er uklart, hvad der vil komme ud af den politik.
De næste 100 dage kan blive afgørende. Vil Trump justere kursen, eller vil han gå all in på sin konfrontatoriske linje? Kan USA’s institutioner blive ved med at holde stand, og hvornår samler Demokraterne sig sammen for alvor frem mod midtvejsvalget i 2026?
Hans pres på Ukraine for at indgå fred på Ruslands præmisser har vakt dyb bekymring både i Europa og i Canada – og i sidstnævnte land er det med sikkerhed Trumps trusler om, at Canada bør indgå som USA’s 51. stat, der afgjorde valget til fordel for liberale Mark Carney, hvis parti stod til at tabe stort til de konservative før Trumps felttog. Samtidig falder antallet af turister, der agter at holde ferie i USA, støt over hele verden.
Og selvom Trump ændrede tone efter et kort møde med Zelenskyj under Pave Frans’ begravelse, er det fortsat langtfra sikkert, at den mere Putin-kritiske kurs vil holde. Et nederlag for Ukraine vil underminere USA’s globale afskrækkelsesevne – især over for Kina i Asien.
Trump blev genvalgt, især på grund af mindet om første periodes økonomiske succes og et løfte om en hård udlændingepolitik. Men hans ensidige fokus på handel og udenrigspolitisk konfrontation risikerer at slette disse resultater. Hvis han ikke ændrer kursen, er hans anden embedsperiode i alvorlig fare for at kuldsejle.
Annegrethe Rasmussen er sjefredaktør og medgründer av POV International og styremedlem i Nordic Press Center. Hun er også amerikansk korrespondent, forfatter og en ivrig samfunnskommentator. Hun har skrevet en rekke artikler og bidratt til mange TV- og radioprogrammer samt flere bøker; sist som medforfatter av den mest brukte læreboken i danske videregående skoler om Amerika, USAs Challenges (2012, 2016, 2020, 2024). Hun har jobbet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC og New York. Hun har sittet i redaksjonsrådet for Weekendavisen som politisk redaktør (1997-99) og vært sjefredaktør for Berlingske Søndag (1999-2001).