Publisert: 21. januar 2025
Forfatter: NordicPressCenter
USA // ANALYSE – Trump benådede de fleste dømte efter Stormen på Kongressen, aflyste det meste af Bidens miljølovgivning, hev USA ud af Paris-aftalen og lukkede USA’s grænse mod syd. Ni ud af 79 dekreter blev underskrevet ved en opstillet kopi af The Resolute Desk på scenen under en kampagnefest i Capital One Arena i Washington. Jublen fra 20.000 fans ville ingen ende tage – eneherskeren er tilbage.
Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center
WASHINGTON, D.C. – Mandag bevidnede amerikanerne – og resten af verden – et bemærkelsesværdigt politisk comeback af en på mange måder ikonisk politiker.
For i sine tilhængeres øjne er Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus nemlig den bedste illustration – som han også selv nævnte – på, at USA er landet, hvor man kan tillade sig at have store drømme og think big.
Du skal aldrig tro, at noget er umuligt. Det umulige er det, vi er allerbedst til – Donald J. Trump
Som han sagde:
My recent election is a mandate to completely and totally reverse a horrible betrayal and all these many betrayals that have taken place and give people back their faith, their wealth, their democracy and indeed their freedom. From this moment on, America’s decline is over, lød det blandt andet.
”Du skal aldrig tro, at noget er umuligt. Det umulige er det, vi er allerbedst til,” sagde Trump også, og det er måske det allermest populære ved ham og noget, som mange af hans støtter holder af at spejle sig i og igen og igen vender tilbage til, når man spørger dem, hvorfor de har stemt på den republikanske præsident.
At gøre USA ”great again” handler om stolthed og patriotisme
For Trumps vælgere står han som en sand patriot; som en mand, der har trodset alle konventioner, og som ikke havde behøvet at stille op som præsident, men bare kunne have ”tjent en masse penge og nydt livet”, som en af hans vælgere sagde til POV i går. Men som altså i stedet har valgt at vie sit liv til USA’s ve og vel.
Det kan være meget svært for danskere at fatte. Vi ser de mange usandheder, praleriet, den åbenlyse selvglæde og en skalten og valten med internationale normer for slet ikke at tale om politikker, mange er uenige i.
Men Make America Great Again er et slogan, der dækker over rigtig meget, som langt de fleste amerikanere ser som noget positivt. Et flertal af vælgerne vil gerne være stolte af deres land. Og Amerikas storhed dækker – hvis man spørger disse vælgere – ikke blot over USA’s ”gyldne tidsalder”, som Trump lovede amerikanerne i går, men også over, at USA skal være mere ”sikkert igen” (et stop for ulovlig immigration og mere bekæmpelse af kriminalitet), mere ”velhavende igen” (lavere skatter), ”sundere igen” (noget, Robert F. Kennedy Kr. skal sørge for) og ”mere magtfuldt igen” (hvilket er en blanding af flere ting, men som for Trump åbenlyst indebærer, hvad han i sin tale kaldte ønsket om en ”territorial udvidelse” (læs Grønland og magten over Panamakanalen).
Og hvis man skal være lidt brutal, er Trumps åbenlyse ligegyldighed over for sine allierede i resten af verden, faktisk ret populær i en vis del af USA.
De fædrelandselskende amerikanere føler sig ikke bare ”set”, som det hedder på moderne dansk – som i ”anerkendt” eller med et endnu værre udtryk ”valideret”. Nej, de føler sig med Trump som leder i historisk forstand også som de ”udvalgte”. Nøjagtig ligesom den nye præsident heller ikke selv afstod fra at kalde sig selv for the Chosen One, da han understregede, at det var Gud, der intervenerede, da en kugle fra et attentatforsøg blot strejfede hans øre. ”God wanted me to save America”.
Selve indsættelsestalen var den korteste i det moderne USA’s historie – 29 minutter og langtfra et oratorisk mesterstykke. I stedet fik de knap 200 tilhørere i rotunden under Kongressens kuppel en lettere rodet blanding af en kampagnetale, en State of the Union politisk indkøbsseddel og en ordentlig omgang selvros. Se den her:
Efterfølgende holdt Trump to andre taler – endnu mere politiske og mere aggressive. Men også bedre i den forstand, at han sagde, hvad han mente, hvor der var lagt en vis dæmper på den officielle tale. ”Min vicepræsident og min hustru ville ikke have, at jeg nævnte benådningerne af the J6 Hostages,” (de dømte indsatte efter Stormen på Kongressen 6. januar 2021, red.) lød det eksempelvis fra Trump, der i stedet omtalte dem senere.
I København noterede man sig med lettelse, at Grønland ikke blev nævnt, men der kan næppe være tvivl om, at præsidentens løfte om, at USA under ham ville ”udvide sit territorium” også handler om den sag.
At Den Mexicanske Golf nu har skiftet navn i USA til ”Amerikas Golf”, vil næppe få resten af verden til at udskifte deres atlas.
Ifølge DR.dk kom Trump også kortvarigt ind på Grønland senere på dagen: ”Jeg er sikker på, at Danmark nok skal indordne sig. Det koster dem en masse penge at opretholde og vedligeholde det (Grønland, red.).”
Den nye præsident, der ofte har sagt, at han kunne afslutte Ruslands blodige krig imod Ukraine på en dag, nævnte end ikke krigen med et ord
Med hensyn til udenrigspolitikken var flere andre udeladelser virkelig bemærkelsesværdige. Især at den nye præsident, der ofte har sagt, at han kunne afslutte Ruslands blodige krig imod Ukraine på en dag, end ikke nævnte krigen med et ord og heller ikke bekymrede sig om at taget ordet Nato i sin mund; mens han til gengæld noget bizart lød til at true med militære handlinger vendt mod Panama.
De eksistentielle spørgsmål om sikkerhedspolitik hober sig op
På den baggrund må resten af verden stille sig selv nogle særdeles alvorlige og eksistentielle spørgsmål, som mange næppe havde forestillet sig for blot få år siden:
Er USA på vej ind i en ”gylden tidsalder” efter en demokratisk ledet nedtur, og er det endelig blevet ”morgen i Amerika” med Reagans udødelige ord? Står vi over for en helt ny epoke, hvor stormagter (igen) kan gøre, som det passer dem? Bevidner vi intet mindre end afslutningen på den vestlige liberale verdensorden, der opstod i ruinerne efter anden verdenskrig?
Det svære spørgsmål illustrerer i en nøddeskal, hvor meget der er på spil i de kommende fire år.
Når det er sagt, er det klart, at der er plads til flere læsninger i de to taler – både selve indsættelsestalen og ikke mindst som nævnt de to efterfølgende taler, han holdt, dels ved frokosten i Kongressen og dels foran 20.000 jublende fans i hovedstadens Capital One Arena.
I den sidstnævnte underskrev Trump i øvrigt også 9 præsidentielle dekreter på scenen, hvor han placerede sig selv ved et midlertidigt opstillet præsidentielt skrivebord med segl og det hele – The Resolute Desk, som det hedder på engelsk. Aldrig set før, men det er som så ofte tilfældet med Trump – supervelegnet til en skærm.
Hvis man vil være large, var skrivebordet på scenen en håndgribelig måde at give de fremmødte fans en følelse af at være inkluderet i noget politisk, en lille bid af den politiske beslutningsproces, et ”kig ind i Det Hvide Hus”
Trump havde fået opstillet en kopi af The Resolute Desk, der normalt står i Det Hvide Hus, og hvor dekreter og andre love bliver underskrevet af USA’s præsidenter. Nu stod kopien på scenen i Capital One Arena, og Trump skrev 9 executive orders under til jublende klapsalver fra de 20.000 fremmødte fans. Foto: Annegrethe Rasmussen fra skærm
Hvorimod samtlige kritiske analytikere ikke tøvede med at lave paralleller til Cæsar og tale om ”skuespil og brød til folket”. Begge dele har en sandhed i sig.
Oversigt over dekreter underskrevet af Donald Trump på hans indsættelsesdag den 20. januar 2025
Immigration og grænsesikkerhed:
Trump erklærer USA’s sydgrænse som værende i “en national nødsituation/undtagelsestilstand” og godkender udsendelse af amerikanske tropper for at styrke grænsesikkerheden.
Grænsemuren mod Mexico skal bygges færdig. Derudover genindførte han den såkaldte “Remain in Mexico”-politik, som kræver, at asylansøgere venter i Mexico under behandlingen af deres asylansøgning.
Annoncerede planer om at afslutte fødselsret til statsborgerskab for børn af uautoriserede immigranter. Det dekret havner i Højesteret og vil formentlig før da blive kendt ulovlig ved en føderal domstol.
Køn og DEI-programmer (Diversitet, Ligestilling og Inklusion):
Trump udstedte et dekret, der definerer “køn” som enten mand eller kvinde, baseret på deres reproduktive evner. Det vil afslutte alle føderale politikker for transkønnede og forhindre tilskud til uddannelsesinstitutioner, der har sådanne politikker og beskyttelsestiltag. Derudover vil amerikanske pas ikke længere have en “tredje kategori” (X), som blev indført under Biden.
Alle diversitets-, ligestillings- og inklusionsprogrammer i føderale agenturer nedlægges.
Fuld ytringsfrihed skal sikres (den ret er i forvejen sikret i forfatningen, så det er nok et rent politisk signal)
Energi- og miljøpolitik:
Trump erklærede en “national undtagelsestilstand for energi” for at fremskynde indenlandsk produktion af olie og gas og fremme økonomisk vækst. Alle tilskud og programmer for vindenergi lukkes ned. USA trækker sig fra Paris-aftalen
Føderale arbejdsstyrke og reguleringer:
Påbød tilbagevenden til fuldtids fysisk fremmøde for føderale ansatte, hvilket ophæver tidligere politikker for at arbejde hjemme.
Trump indfører ansættelsesstop i offentlige institutioner, indtil den nye regering er på plads – dog ikke i Pentagon (det amerikanske forsvarsministerium).
Ingen ny regulering kan finde sted uden DOGE (det rådgivende kontor, som Elon Musk og Vivek Ramaswamy leder, og som skal slanke centraladministrationen)
Handel og internationale relationer:
Pålagde føderale agenturer at gennemgå handelspolitikker og vurdere relationer til vigtige handelspartnere, herunder Kina, uden øjeblikkeligt at indføre nye toldsatser.
Benådninger og juridiske handlinger:
1500 fængslede og dømte kriminelle fra Stormen på Kongressen 6. januar 2021 bliver benådet herunder lederen af Proud Boys, Enrique Tarrio, der fik en dom på 22 år for at have været hovedmand bag planlægningen af angrebet. I alt sidder ca. 1720 fængslet i dag.
TikTok er tilbage i USA i en overgangsperiode, mens Trump vil finde en amerikansk ejer
Biden-regeringens ”magtmisbrug og politiske forfølgelse” skal undersøges.
Nye navne for områder og vartegn:
Trump vil omdøbe Den Mexicanske Golf til “Amerikas Golf” og ændre Mount Denalis navn tilbage til Mount McKinley som et symbol på “amerikansk civilisation
Trump tilbage i Det Ovale Værelse ved den rigtige Resolute Desk. Her underskrev han flere direktiver.
Tilbage til de store spørgsmål om effekterne for og i resten af verden. Der jo ikke kun handler om traditionel udenrigs- og sikkerhedspolitik som i militær magt, men i første omgang vil blive udkæmpet med økonomiske og handelspolitiske våben.
Spørger man Trumps tilhængere, er de jublende optimistiske over et nyt, genfødt, stærkt og selvsikkert USA, der vil forsvare de vestlige idealer. Det gælder både økonomisk og værdipolitisk – intet sted under sin tale modtog Trump flere eller stærkere klapsalver, end da han erklærede, hvad der helt sikkert er første gang i USA’s historie i en indsættelsestale, at der kun findes to biologiske køn.
Vil USA, Rusland og Kina – muligvis også Indien – simpelthen begynde at erobre deres nabolande, som vi har set i Ukraine og som man frygter i Taiwan eller som minimum vil kræve total lydighed af de lande, der ses som en ”naturlig interessesfære”?
Spørger man Demokraterne – og mange akademikere, hvis job det er at analysere internationale relationer – er de rædselsslagne over udsigterne til, at USA vil inkludere nye territorier, gøre vold på eller forlade internationale traktater, springe ud af grønne aftaler om klima og naturbeskyttelse – og især til, at internationale normer om, at man respekterer andre landes og staters suverænitet, står for fald.
Vil FN dø – er vi på vej ind i supermagternes ultimative tidsalder?
De sidste bekymringer har man ikke kun i mindre lande som Danmark, der altid har stået sig bedst ved at være en del af internationale og stabile alliancer, men også i mange andre lande, der frygter, at verdens få andre supermagter vil føle sig stærkt opmuntrede ved Trumps dog eat dog tilgang.
Vil USA, Rusland og Kina – muligvis også Indien – simpelthen begynde at erobre deres nabolande, som vi har set i Ukraine, og som man frygter i Taiwan eller som minimum vil kræve total lydighed af de lande, der ses som en ”naturlig interessesfære”? I så fald vil samarbejdet i FN blive endnu mere irrelevant eller måske forsvinde.
Der er kilder i Trumps medarbejderstab, der tidligere på året har udtalt til POV, at Trump helst trak USA helt ud af FN, som han ofte kalder for ”alt for dyrt spild af tid”. Præsidenten foretrækker bilaterale aftaler.
Alle disse spørgsmål kan ikke besvares i dag – og næppe heller i næste måned, men det er en proces, der nu er gået i gang blandt både USA’s venner og fjender, og en, som vi vil begynde at ane konturerne af i løbet af de første 100 dage.
Marco Rubio er tiltrådt som udenrigsminister
Ud over Trumps taler og dekreter – han nåede op på over 90 mandag, og der kommer flere til – skete der også andre vigtige ting i Washington.
Marco Rubio er Trumps nye udenrigsminister. Han er erfaren og moderat og blev enstemmigt godkendt i Senatet. Men hvor længe mon han holder? Foto: Rubios hjemmeside i Senatet
Senatet bekræftede enstemmigt 99-0 at USA’s næste udenrigsminister er Floridas Marco Rubio. Han er den mest mainstream af alle Trumps udnævnelser og fik altså æren af at blive ”medlem nr. 1” af Trumps kabinet. Han er en politiker, som hele det danske diplomati kender og nemt kan tale med. Han er så moderat, at medierne i Washington for længst har spekuleret over hans holdbarhed, og ikke mange giver ham mere end et år.
Herudover overgår flere andre nominerede fra udvalgsbehandling til afstemning i Senatet i denne uge, fx John Ratcliffe som ny chef for CIA. Senatets Armed Services Committee stemte med det mindst mulige og strikt partipolitiske flertal (14-13) og indstillede Pete Hegseth som ny forsvarsminister. Han vil møde højlydt og indædt demokratisk modstand i Senatet.
https://pov.international/trumps-usa-enden-paa-vesten-eller-gylden-storhed/
Annegrethe Rasmussen er sjefredaktør og medgründer av POV International og styremedlem i Nordic Press Center. Hun er også amerikansk korrespondent, forfatter og en ivrig samfunnskommentator. Hun har skrevet en rekke artikler og bidratt til mange TV- og radioprogrammer samt flere bøker; sist som medforfatter av den mest brukte læreboken i danske videregående skoler om Amerika, USAs Challenges (2012, 2016, 2020, 2024). Hun har jobbet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC og New York. Hun har sittet i redaksjonsrådet for Weekendavisen som politisk redaktør (1997-99) og vært sjefredaktør for Berlingske Søndag (1999-2001).