USA: Delstater utfordrer Trumps presidentordre om fødselsrett til statsborgerskap


Publisert: 25. januar 2025

Kategori: Uncategorized

Forfatter: NordicPressCenter



Del denne artikkelen:


 

USA // ANALYSE – En række demokratiske stater samt borgerrettighedsorganisationen ACLU sagsøger nu Donald Trump for at bryde forfatningen. Søgsmålet siger, at præsidentens nye dekret om, at børn født i USA ikke længere automatisk bliver amerikanske statsborgere, bryder med forfatningens 14. tilføjelse. Sagen formodes at havne i Højesteret, der tidligere har bekræftet automatikken.

Av Annegrethe Felter Rasmussen, sjefredaktør POV International og styremedlem Nordic Press Center

Tirsdag i denne uge – dagen efter, at præsident Trump underskrev et dekret, der har til formål at afskaffe den såkaldte birthright to citizenship – altså retten til automatisk at blive amerikaner, hvis man er født i USA – besluttede en koalition af 22 demokratisk ledede stater, herunder Californien og Colorado, sig for at indgive et føderalt søgsmål for at blokere dekretet, som sagsøgerne kalder ”klart forfatningsstridigt”.

For mange handler denne kamp om mere end statsborgerskab – det er en kamp om selve identiteten og værdierne i USA som en nation af immigranter

”Hvad præsidenten gjorde i går er ulovligt, forfatningsstridigt og vil ikke blive opretholdt,” lød det fra New Jerseys justitsminister Matthew Platkin i et interview med NPR.

”Vi er en stat af immigranter. Millioner af mennesker i vores stat har opnået deres statsborgerskab gennem fødselsret til statsborgerskab,” sagde Platkin videre. ”Det er historien om vores stat og historien om Amerika, og retten er indskrevet i vores [amerikanske] forfatning af en grund.”

New Jerseys Matthew Platkin er en ud af 22 delstatslige justitsministre, der nu lægger sag an mod Trump. Foto: NJOAG
22 delstater plus ACLU har lagt sag an: ”Dekretet bryder forfatningen”
Søgsmålet blev indgivet natten til onsdag i denne uge, og ud over 22 delstater har byerne San Francisco samt distriktet og hovedstaden Washington, D.C. også tilsluttet sig.

I en pressekonference tirsdag sagde Californiens justitsminister Rob Bonta, at Trumps dekret anslår en ”terrifying tone”. Han tilføjede: ”I have one message for President Trump: I’ll see you in court.”

Dagen før, mandag, indleverede American Civil Liberties Union (ACLU) et separat søgsmål også med det formål at blokere Trumps ordre. Der er også flere gravide kvinder, som har lagt separat sag an.

”At nægte statsborgerskab til børn født i USA er ikke kun forfatningsstridigt — det er også en hensynsløs og ubarmhjertig afvisning af amerikanske værdier,” skriver Anthony D. Romero, ACLU’s administrerende direktør, i en pressemeddelelse. Organisationen siger i sit søgsmål, at dekretet ”krænker den klare hensigt med den 14. ændring og overskrider den udøvende magts beføjelser”.

Den 14. forfatningsændring, der blev ratificeret i 1868 efter den amerikanske borgerkrig, fastslår, at ”alle personer født eller naturaliseret i USA, og underlagt dets jurisdiktion, er borgere i USA.”

Problemet er, at den 14. ændring, som den aktuelt fortolkes, underminerer evnen til at styre immigration – Dan Stein, leder af Federation for American Immigration Reform

Bestemmelsen er længe blevet tolket således, at alle, der er født på amerikansk jord, automatisk er statsborgere, uanset deres forældres immigrationsstatus. Sproget blev med vilje udformet og tilføjet forfatningen for at etablere fulde statsborgerskabsrettigheder for sorte amerikanere, men teksten er i over ét århundrede blevet fortolket som også at give rettigheder til alle børn født på amerikansk jord, uanset deres forældres immigrationsstatus.

Jurister peger ofte på den skelsættende højesteretssag fra 1898, United States v. Wong Kim Ark, som specifikt bekræftede, at børn født i USA af udenlandske forældre har ret til statsborgerskab i henhold til den 14. forfatningsændring.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at Trumps dekret direkte udfordrer præcedens og åbner døren for potentielt at omskrive et af de mest fundamentale aspekter af amerikansk statsborgerskabslovgivning.

Trumps dekret siger videre, at ændringen vil træde i kraft den 19. februar 2025, og at det sigter mod at nægte statsborgerskab til børn født på amerikansk jord, hvis barnets forældre enten opholder sig ulovligt i landet eller har tidsbegrænsede visa.

Forfatningseksperter påpeger, at ændringer af forfatningen typisk kræver en formel ændringsproces, som indebærer godkendelse af to tredjedele af begge Kongressens kamre og en efterfølgende ratifikation af tre fjerdedele af staterne – med andre ord en langt mere krævende proces end en executive order udstedt af præsidenten.

Andre modstandere af politikken advarer om, at dekretet med et ville skabe en klasse af statsløse individer i USA, hvilket potentielt kan efterlade tusindvis af børn uden juridisk beskyttelse eller adgang til basale rettigheder. Kritikere hævder også, at en så dramatisk ændring af landets statsborgerskabslovgivning ikke bør gennemføres ved dekret, især i betragtning af de potentielle vidtrækkende konsekvenser.

Fortalere for statsborgerskab ved fødsel understreger også, at den 14. ændring specifikt blev designet til at garantere statsborgerskab til individer, der ellers kunne blive marginaliseret eller ekskluderet, herunder tidligere slaver og deres efterkommere.

Tilhængere af Trumps bekendtgørelse hævder modsat, at dekretet er en del af Trumps valgløfter om at begrænse antallet af indvandrere og at det adresserer langvarige og udbredte bekymringer blandt vælgerne om ulovlig immigration og fortolkningen af den 14. ændring.

Mange kritikere hævder, at det aktuelle dekret går langt videre i sin retorik og udgør en hidtil uset udvidelse af præsidentiel magtudøvelse

De påpeger videre, at ordlyden i sætningen ”underlagt dets jurisdiktion” aldrig var tiltænkt at gælde for børn af udenlandske statsborgere, der opholder sig ulovligt i USA. Mange konservative ser præsidentens handling som et nødvendigt skridt for at begrænse det, de beskriver som ”birth tourism” eller indvandring via såkaldte anchor babies (at man kaster et anker ud i det amerikanske hav for at bruge barnet som en måde at blive amerikaner på via familiesammenføring, red.).

”Fødselsret til statsborgerskab er simpelthen noget, der ikke er klart ud fra forfatningen,” sagde Dan Stein, leder af Federation for American Immigration Reform, som støtter stramme grænser for immigration til NPR. ”Problemet er, at den 14. ændring, som den aktuelt fortolkes, underminerer evnen til at styre immigrationen.”

Det er langtfra første gang, Trump har blandet sig i debatten om statsborgerskab ved fødsel. I sin præsidentkampagne i 2016 luftede han også idéen om at udfordre den gældende fortolkning af den 14. forfatningsændring, som han beskrev som en ”magnet” for ulovlig immigration.

Mange kritikere hævder dog, at det aktuelle dekret går langt videre i sin retorik og udgør en hidtil uset udvidelse af præsidentiel magtudøvelse.

Dekretet er blot en ud af flere foranstaltninger, som Trump har introduceret, der søger at redefinere balancen mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Fra restriktive immigrationspolitikker til kontroversielle dekreter om kønsidentitet og stemmerettigheder har Trumps seneste initiativer udløst en intens debat om de langsigtede konsekvenser for USA’s demokratiske normer og magtens tredeling.

Mens de juridiske kampe om dekretet udfolder sig, forventes sagen at nå Højesteret, hvor dommerne vil skulle tage stilling til både den historiske fortolkning af den 14. forfatningsændring og grænserne for præsidentens beføjelser.

Uanset om Trumps dekret bliver opretholdt eller omstødt, står det klart, at kontroversen har genantændt en national debat om, hvem der har ret til at være amerikaner, og hvad det vil sige at høre til i USA

Juridiske observatører bemærker, at domstolens nylige konservative drejning kan spille en afgørende rolle i sagens udfald, med vidtrækkende konsekvenser for immigrationspolitik, forfatningsret og millioner af amerikaneres liv.

I mellemtiden mobiliserer advokatgrupper, grupper af immigranter og juridiske eksperter sig mod bekendtgørelsen og organiserer protester og oplysningskampagner om dekretets potentielle konsekvenser.

For mange handler denne kamp om mere end statsborgerskab – det er en kamp om selve identiteten og værdierne i USA som en nation af immigranter. Uanset om Trumps dekret bliver opretholdt eller omstødt, står det klart, at kontroversen har genantændt en national debat om, hvem der har ret til at være amerikaner, og hvad det vil sige at høre til i USA

 

Annegrethe Rasmussen er sjefredaktør og medgründer av POV International og styremedlem i Nordic Press Center. Hun er også  amerikansk korrespondent, forfatter og en ivrig samfunnskommentator. Hun har skrevet en rekke artikler og bidratt til mange TV- og radioprogrammer samt flere bøker; sist som medforfatter av den mest brukte læreboken i danske videregående skoler om Amerika, USAs Challenges (2012, 2016, 2020, 2024). Hun har jobbet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC og New York. Hun har sittet i redaksjonsrådet for Weekendavisen som politisk redaktør (1997-99) og vært sjefredaktør for Berlingske Søndag (1999-2001).

 


Les også